Oplæringsvejleder med social- og sundhedsassistent- og vejlederuddannelse søges til Hasle Plejehjem
Om jobbet:
Ældre-og Omsorg Distrikt Midt-vest, Plejehjemmet Hasle, søger en oplæringsvejledervejleder på fuld tid med en faglig baggrund som social- og sundhedsassistent og gerne med oplæringsvejlederuddannelsen
Som oplæringsvejleder skal du besidde høj faglighed, gode formidlingsevner, brænde for vejledning og have lyst til at udvikle og arbejde med læring og undervisningsdifferentiering. Du skal have overblik over plejehjemmets beboere mhp. at tilrettelægge det bedst mulige læringsforløb for den enkelte elev i samarbejde med dine kolleger.
Du vil på Plejehjemmet Hasle indgå i tæt samarbejde med andre oplæringsvejledere i Distrikt Midt-vest.
Stillingsbeskrivelsen for stillingen kan du se via linket: Stillingsbeskrivelse
Vejledning er kerneopgaven i stillingen og du forventes, at skulle vejlede 4 - 6 social- og sundhedselever ad gangen på forskellige uddannelsesniveauer. Derudover modtager vi løbende grundforløbselever i deres virksomhedsforlagte praktikker samt deltagere fra forskellige rekrutterings projekter samt studerende fra bl.a. tandplejeuddannelsen.
Rammerne for vejledningen er beskrevet i Kvalitetsaftalen som du kan se via dette link: Kvalitetsaftale
Det forventes at oplæringsvejlederen følger elevernes skoleoplæringsplaner og har ferie og fri sammen med dem. Derudover følges ”vejledningen om SOSU-elevers mødetid i praktikken” og oplæringsvejlederen er til tider med eleverne i weekendvagt/aftenvagt. Vejledningen kan findes her: Vejledning om mødetid
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Din profil:
- Uddannet social- og sundhedsassistent gerne med oplæringsvejlederuddannelse eller indstillet på at tage oplæringsvejlederuddannelsen.
- Topmotiveret for at vejlede bl.a. SOSU-elever og grundforløbselever samt udvikle læringsmiljøet for elever, også i studieunit sammenhæng
- Fagligt og teoretisk velfunderet med udpræget evne til faglig refleksion samt differentiering
- God til selvledelse, strukturering af elevernes individuelle læringsforløb og koordinering med kolleger
- Stærke kommunikative evner, skriftligt og mundtlig
- Gode IT- kompetencer (CURA, Word, DU-IT)
- Du er rummelig og har forståelse for, at elever kan have forskellige forudsætninger for at lære
- Du er positiv, nysgerrig, initiativrig og har lyst til at arbejde med udvikling og læring
- Gode formidlingsevner med en styrkebaseret og anerkendende tilgang til eleverne
- Du tør stille krav, være rammesættende og tydelig i elev samarbejdsrelationer
- Være indstillet på løbende faglig og pædagogisk efteruddannelse
Derfor skal du vælge os:
- Vi tilbyder en god og solid introduktion til Plejehjemmet Hasle og til stillingen som oplæringsvejleder.
- Kollegerne på Plejehjemmet Hasle samt vejledergruppen i Midt 3 er fagligt dygtige og samarbejder bl.a. om elevnetværk
- Vi prioriterer faglig sparring, videndeling og en sund og nysgerrig læringskultur med højt til loftet
- Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og respekt.
- Vi ønsker at arbejde med at udvikle et godt og sundt læringsmiljø for vores elever
- Du vil indgå i og have faglig sparring og netværk med områdets øvrige oplæringsvejledere og uddannelseskonsulent
Du skal du vælge os fordi
- du gerne vil være en del af et velfungerende hus i udvikling og fyldt med skønne beboere, skønne kolleger, samarbejdspartnere og en god stemning.
- du gerne vil være deltagende i en hverdag med faglige udfordringer, kvalitetssikring, succeser, udvikling, afvikling, innovation, velfærdsteknologi, høj faglighed, mono og tværfagligt kollegaskab, musik, fastelavn, besøgshunde og andre sjove og hyggelige traditioner.
- du vil indgå i og have faglig sparring med vores to sygeplejersker samt vores ergoterapeut og fysioterapeut.
- du får en mentorordning med en erfaren vejleder kollega
- du brænder for at være med til at videreudvikle den faglige kvalitet her på Hasle til gavn for vores beboere, for eleverne og for dig selv.
- vi har et godt samarbejde med vores egen plejehjemslæge.
- vi har fokus på det gode læringsmiljø for vores elever såvel som for vores øvrige personale, som du både bidrager til og bliver en naturlig del af.
- vi er gode til de faglige snakke og villige til at lytte- og til at lære af hinanden.
- du skal være glad for at komme på arbejde og du skal være glad når du går hjem.
Hos os vil du finde en masse engagerende og fagligt dygtige kolleger, der alle er stolte af det fællesskab vi har på Hasle. Vi arbejder i tæt tværfagligt samarbejde og hjælper hinanden på tværs af faggrupperne for at sikre at vores beboere er i stand til at klare mest muligt selv.
Personalet på Hasle Plejehjem har alle deltaget i personcentret omsorg et 3 dags kursus som vi arbejder målrettet videre med.
Du vil få en skøn arbejdsplads med plads til forskellighed, masser af humor og ikke mindst en arbejdsplads hvor vi ønsker at dialog og gennemskuelighed i vores arbejde er fælles kerneværdier.
Om plejehjemmet:
I roligt område i Hasle i det nordvestlige Aarhus ligger Hasle Plejehjem med 36 lyse og velindrettede 1-rums boliger. Den kulturelle mangfoldighed som er kendetegnet ved området, er også kendetegnet for plejehjemmets beboer-og medarbejdersammensætning. Det giver mange gode snakke om, hvad vi hver især har med i bagagen og vi er særligt gode til at hjælpe hinanden med at forstå de forskellige kulturer og vaner, som naturligvis flytter med, når man flytter på plejehjem.
På Hasle tager vi hver dag afsæt i den enkelte beboers ønsker og behov for dagen. Vi er optaget af at opbygge en god relation, og vi gør meget ud af at imødekomme og forstå det, den enkelte har med sig.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. august 2025 eller efter aftale
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Jane Thøgersen på tlf 41859993 eller Uddannelseskonsulent Inga Christiansen tlf. 29203915
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 20. juni 2025
Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 26
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
27476
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere