Om jobbet:
Som projektmedarbejder i Aarhus Bibliotekernes projekt Spis, Dyrk, Skab bliver du en central del af bibliotekernes indsats for grøn omstilling og bæredygtighed. Du vil både arbejde konkret med projektet og bidrage til den overordnede udvikling af bæredygtige aktiviteter og initiativer i biblioteksregi.
Projektarbejdet indebærer samarbejde med en bred vifte af partnere – fx Linser for Livet, Kornets Hus, TagTomat, Chora2030, andre biblioteker, Danmarks Biblioteksforening og lokale aktører i Aarhus.
En vigtig del af jobbet er at eksperimentere med og udvikle bibliotekets rolle som medskaber af naturforståelse og bæredygtighed. Derfor er det afgørende, at du har erfaring med netop dette felt – og at du har et aktivt netværk i biblioteksverdenen. Dit netværk og din faglighed skal nemlig bidrage til udviklingen af aktiviteter, rum og relationer, som kan inspirere og udbredes til andre biblioteker i Danmark.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1/9 2025 til 1/9 2028. Stillingen er en del af projektet Spis, Dyrk, Skab, som løber fra 2025-2028
Læs mere om projekt Spis, Dyrk, Skab: https://db2030.dk/spis-dyrk-skab/ og følg projektet på Instagram: https://www.instagram.com/spisdyrkskab/
Din profil:
Vi forventer, at du...
Derfor skal du vælge os:
Aarhus Bibliotekerne har en stærk tradition for at engagere sig i både nationale og internationale innovations- og udviklingsprojekter. Disse projekter er en central del af vores strategi, fordi de er med til at forme og forbedre bibliotekstilbuddene til borgerne i Aarhus.
Vi finansierer projekterne gennem puljer og fonde og samarbejder tæt med både borgere og partnere – lokalt, nationalt og internationalt. I øjeblikket driver vi 10 større udviklingsprojekter og deltager som partnere i yderligere 13.
I flere år har vi haft en ledende rolle i arbejdet med at udvikle biblioteker som platforme for en mere bæredygtig fremtid. Vi bidrager aktivt til projekter, der sætter bæredygtighed på dagsordenen i biblioteksverdenen – og i denne stilling får du mulighed for at sætte dit præg på netop den udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 21
Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af projektudvikling og brugerinddragelse, Sidsel Bech-Petersen, telefon: 51576462. Der er spørgetid mandag d. 18. august fra kl. 14-16.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 22. august 2025
Vi forventer, at 1. samtale finder sted uge 35 2025.
Om os
Du bliver en del af Projektudvikling og brugerinddragelse i Aarhus Bibliotekerne. Vi er en lille gruppe, der understøtter og koordinerer bibliotekerne arbejde med design thinking, bæredygtighed og projektudvikling. Vi har ofte praktikanter eller internationale kolleger, der midlertidigt arbejder sammen med os.
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet.
Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.