Projektmedarbejder – Spis, dyrk, skab
Om jobbet:
Som projektmedarbejder i Aarhus Bibliotekernes projekt Spis, Dyrk, Skab bliver du en central del af bibliotekernes indsats for grøn omstilling og bæredygtighed. Du vil både arbejde konkret med projektet og bidrage til den overordnede udvikling af bæredygtige aktiviteter og initiativer i biblioteksregi.
Projektarbejdet indebærer samarbejde med en bred vifte af partnere – fx Linser for Livet, Kornets Hus, TagTomat, Chora2030, andre biblioteker, Danmarks Biblioteksforening og lokale aktører i Aarhus.
En vigtig del af jobbet er at eksperimentere med og udvikle bibliotekets rolle som medskaber af naturforståelse og bæredygtighed. Derfor er det afgørende, at du har erfaring med netop dette felt – og at du har et aktivt netværk i biblioteksverdenen. Dit netværk og din faglighed skal nemlig bidrage til udviklingen af aktiviteter, rum og relationer, som kan inspirere og udbredes til andre biblioteker i Danmark.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Afvikling og udvikling af workshops: Der er allerede planlagt en række aktiviteter, som skal gennemføres. Derudover skal du samskabe nye aktiviteter i samarbejde med borgerne.
- Skabelse af rum til natur og bæredygtighed: Du skal være med til at skabe og udvikle fysiske rum på bibliotekerne, der understøtter grønne initiativer. Et område på Dokk1 er allerede under etablering og skal videreudvikles i tæt samspil med projektet.
- Samarbejde på tværs af aktiviteter og events: Udover kerneaktiviteterne i Spis/Dyrk/Skab skal du indgå i tværgående samarbejder med andre projekter og events i Aarhus Bibliotekerne – fx Next Library 2027, IRIS, Makerlab, Idelab og Kreativt Forum. Her skal du være med til at integrere bæredygtighed og naturdannelse i forskellige sammenhænge.
- Sparring og udvikling: Du vil også bidrage som sparringspartner i forbindelse med projektansøgninger og udvikling af nye initiativer inden for grøn omstilling og bæredygtighed.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1/9 2025 til 1/9 2028. Stillingen er en del af projektet Spis, Dyrk, Skab, som løber fra 2025-2028
Læs mere om projekt Spis, Dyrk, Skab: https://db2030.dk/spis-dyrk-skab/ og følg projektet på Instagram: https://www.instagram.com/spisdyrkskab/
Din profil:
Vi forventer, at du...
- Har solid erfaring med borgerinvolvering i biblioteker, herunder samskabelse, workshopafvikling og indretning af rum, hvor borgere aktivt kan deltage og bidrage.
- Er vant til at arbejde i åbne biblioteksrum, både i faciliterede sammenhænge og med aktiviteter, der kan stå alene – også når der ikke er personale til stede.
- Har et stærkt netværk i biblioteksverdenen, både nationalt og internationalt – og trives med at opdyrke nye samarbejder og relationer.
- Besidder erfaring med cirkulært design, bæredygtige initiativer og workshopfacilitering, og kan tænke kreativt og strategisk i udviklingen af nye aktiviteter.
- Har stærke projektkompetencer: Du arbejder selvstændigt og struktureret, men kan også improvisere og omstille dig hurtigt, når planer ændrer sig.
- Trives i tværfaglige samarbejder og nyder kontakten med borgere, kolleger og samarbejdspartnere – lokalt, nationalt og internationalt.
- Har lyst til at tage fat, når noget uventet opstår, og er nysgerrig på nye opgaver og arbejdsområder.
- Kan kommunikere sikkert og klart – både analogt og digitalt – på velformuleret dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
Derfor skal du vælge os:
Aarhus Bibliotekerne har en stærk tradition for at engagere sig i både nationale og internationale innovations- og udviklingsprojekter. Disse projekter er en central del af vores strategi, fordi de er med til at forme og forbedre bibliotekstilbuddene til borgerne i Aarhus.
Vi finansierer projekterne gennem puljer og fonde og samarbejder tæt med både borgere og partnere – lokalt, nationalt og internationalt. I øjeblikket driver vi 10 større udviklingsprojekter og deltager som partnere i yderligere 13.
I flere år har vi haft en ledende rolle i arbejdet med at udvikle biblioteker som platforme for en mere bæredygtig fremtid. Vi bidrager aktivt til projekter, der sætter bæredygtighed på dagsordenen i biblioteksverdenen – og i denne stilling får du mulighed for at sætte dit præg på netop den udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 21
Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af projektudvikling og brugerinddragelse, Sidsel Bech-Petersen, telefon: 51576462. Der er spørgetid mandag d. 18. august fra kl. 14-16.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 22. august 2025
Vi forventer, at 1. samtale finder sted uge 35 2025.
Om os
Du bliver en del af Projektudvikling og brugerinddragelse i Aarhus Bibliotekerne. Vi er en lille gruppe, der understøtter og koordinerer bibliotekerne arbejde med design thinking, bæredygtighed og projektudvikling. Vi har ofte praktikanter eller internationale kolleger, der midlertidigt arbejder sammen med os.
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet.
Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.
28019
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere