2 pædagoger 37 timer, søges til DII Landinstitutionen 2-Kløveren i Søndervang-Vestergård dagtilbud hurtigst muligt
Vi har masser af plads, stald med dyr, køkkenhave, udeværksteder og let adgang til skov og vand. Samtidig har vi gode fysiske rammer inde med fællesrum, puderum og store stuer. Vi vægter samarbejdet mellem vuggestuen og børnehaven højt.
Vi er normeret til 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.
Vi søger en pædagog til vores børnehaveafdeling samt en til vuggestueafdelingen:
Din arbejdstid bliver fortrinsvis fordelt i åbningstiden kl. 6:30-17:00.
Din profil:
Som pædagog i 2-Kløveren forventer vi, at du:
- er faglig kompetent og trives med at arbejde systematisk med læring og udvikling
- arbejder begrundet og reflekteret samt kan give og modtage konstruktiv kritik
- vægter samarbejdet i huset højt og kan se vigtigheden i at bidrage til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø
- er nysgerrig, nærværende og anerkendende i relationen til både børn og kolleger, og derigennem kan bidrage til at skabe spændende og udviklende læringsrum
- er handlekraftig og har gode kommunikative kompetencer
- har overblik, er selvstændig, initiativrig og ansvarlig
- ser forældresamarbejdet som et vigtigt bærende element, og at du kan planlægge og afholde forældresamtaler
- agerer og handler i en travl hverdag ud fra de planer og aftaler, vi sammen har valgt
- er fleksibel ift. arbejdsopgaver og mødetider
- er indstillet på at arbejde med de styrkede læreplaner og stærkere læringsfællesskaber
Er du en tydelig pædagog med lyst til leg, læring og faglig udvikling og kan du se dig selv i ovenstående, er du måske den vi søger.
Derfor skal du vælge os:
- Fordi vi sætter pædagogikken i centrum, både når vi graver køkkenhave, fodrer dyrene, udruger løbeænder eller tager guitaren med ud til bålet
- Fordi dine kolleger hver dag siger godmorgen, har lyst til at sparre og ser hverdagens udfordringer som en fælles opgave
- Fordi der hver dag breder sig en duft af frisklavet økologisk mad og lækkert hjemmebagt brød
- Fordi vores leder har åbent ind til kontoret, giver sparring og feedback samt uddelegerer ansvar og opgaver
- Fordi vi har et godt samarbejde, hvor der er plads til humor og forskellighed, hvor vi tænker i muligheder og der er opbakning til at afprøve en ny skør eller spændende ide
- Fordi du som medarbejder får mulighed for at vælge et fordybelsesområde, som tager udgangspunkt i et af vores to teams – Indeliv og Udeliv
- Fordi, hvis du er nyuddannet, vil vi prioritere at yde den support, oplæring og sparring du har brug for til arbejdet med børnene, forældresamtaler, papirarbejde samt andet
- Fordi vi glæder os til at få en ny kollega, der kan inspirere, udfordre og tilføre noget nyt
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Spørgsmål omkring stilling kan henvendes til pædagogisk leder Sten Andersen tlf. 2920 3682, e-mail stsan@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 25-05-2026
Der afholdes samtaler løbende.
31046
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere