2 viceforstandere til Plejehjemmet Hedevej
Overskrift
Vi søger to viceforstandere på Plejehjemmet Hedevej – én med administrativt ansvar og én med sundhedsfagligt ansvar
Stillingsbeskrivelse
Et kig ind i din hverdag som viceforstander på Plejehjemmet Hedevej
Den sundhedsfaglige viceforstander er med til at udarbejde kompetenceplaner for plejehjemmet, afdække medarbejdernes kompetencer og sikre den løbende kompetenceudvikling i samarbejde med ledelsesgruppen. Du holder dig ajour med den nyeste viden, sikrer rettidig videndeling og bidrager til at opbygge en systematisk tilgang til kvalitets- og forbedringsarbejdet på plejehjemmet.
Den administrative viceforstander har ansvaret for vagtplanlægningen. Du vil have den primære kontakt med både faste medarbejdere og afløsere i forbindelse med planlægning af ferie, frihed og lignende. Derudover har du ansvaret for en god introduktion og oplæring af vores afløsere.
Hver dag bringer vi ældreloven i spil, når vi understøtter beboernes muligheder for at leve det liv, de ønsker. Vi opmuntrer medarbejderne til at forfølge gode idéer, og som ledere går vi forrest, inddrager medarbejderne og sætter en tydelig retning.
Relationsopbygning, kommunikation og samarbejde har stor betydning i arbejdet med beboere, pårørende og kollegaer, og derfor vægter vi disse kompetencer højt.
Døren til ledelsesteamet står altid åben, og medarbejderne kommer gerne forbi til sparring. I løbet af dagen prioriterer du samtidig at være synlig og til stede blandt både beboere og de pårørende, der kommer på besøg.
Din hverdag som viceforstander vil være alsidig og præget af mange forskellige opgaver. Ingen dage er ens, så hvis du har lyst til en hverdag med spændende udfordringer og meningsfulde oplevelser sammen med beboere og kollegaer, glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Plejehjemmet Hedevej.
Om stedet
Plejehjemmet Hedevej ligger i dejlige, grønne omgivelser i Risskov og emmer af hjemlighed med gode rammer for aktiviteter og udeliv. Plejehjemmet har 85 beboere fordelt på fem afdelinger i tre huse.
Vi vægter tværfaglighed højt. Derfor består hver afdeling af et fast team med SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Vi er desuden et uddannelsessted for både SOSU-personale og sygeplejestuderende.
Plejehjemmet er organisatorisk en del af Distrikt Nord under Sundhed og Omsorg, som omfatter 14 plejehjem. Alle forstandere, viceforstandere og plejehjemschefen indgår i et ledernetværk, der mødes løbende for at drøfte ledelsesfaglige emner, dele viden og sparre med hinanden.
Som ny leder bliver du en del af Sundhed og Omsorgs onboardingprogram – et omfattende introduktionsforløb for nye ledere i MSO. Blandt andet får du en af dine kommende lederkollegaer som mentor.
Kandidatens profil
Vi lægger vægt på, at du:
- har en sundhedsfaglig uddannelse og gerne ledelseserfaring.
- elsker at lære fra dig og trives i rollen som faglig sparringspartner for sygeplejersker, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, ergoterapeuter og fysioterapeuter.
- har lyst til at bidrage til kvalitetsforbedringer i praksis og implementering af nye tiltag samt har flair for at understøtte struktur og kultur i hverdagen.
- har stærke relationelle og kommunikative kompetencer kombineret med en pædagogisk tilgang.
- har erfaring med ledelse – eller lyst til at udvikle dig som leder – og ser frem til at indgå i et nært og tillidsfuldt ledelsesteam med forstanderen og den anden viceforstander, hvor I spiller hinanden gode.
- er rolig, tålmodig og tillidsfuld og kan bevare overblikket i komplekse situationer.
- har kendskab til hverdagen på et plejehjem – eller brænder for at blive en del af den og bruge tid sammen med beboere og pårørende.
Om stillingen
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Lønnen er minimum 547.614 kr. årligt, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund.
For alle lønninger gælder at de er excl. pension.
Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.
- Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Camilla Joy T. Nielsen på 41859385 og/eller cajn@aarhus.dk.
Ansøgning:
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 11. august 2026.
Vi forventer at afvikle 1. runde af jobsamtaler d. 18. august 2026, profilgennemgang d. 20. august 2026 og 2. runde af jobsamtaler d. 25. august 2026.
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.
31704
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere