Aarhus Kommune søger snarest muligt en engageret timeafløser til 4 årig dreng med cerebral parese bosiddende i den nordlige del af Aarhus N.
Er du på udkig efter et fagligt relevant studiejob, så er dette job muligvis noget for dig.
Aarhus kommune søger en timeafløser til en 4-årig dreng med cerebral parese og epilepsi. Drengen er en glad og nysgerrig dreng, der holder at af lege og deltage i aktiviteter særligt i 1-1 kontakt med voksne. Han kan komme lidt omkring i sin walker indenfor, og han kan sidde lidt på gulvet, men han kan ikke kravle, stå eller gå selv. Han kommunikerer med nogle få ord, tegn og gestik, og han er ikke alderssvarende kognitivt.
Hans daglige energiniveau svinger, og særligt på hverdage, hvor han har været i børnehave, kan han være træt. Det primære arbejde som timeafløser vil foregå i hjemmet men med mulighed for små ture i nærmiljøet.
Drengen har haft få epileptiske anfald, men da risikoen for anfald er til stede, vil du blive oplært i, hvordan du håndterer dem, og der er krav om, at du skal på førstehjælpskursus.
Drengen har hjælpemidler i hjemmet, som du vil blive oplært i at anvende.
Som timeafløser er din opgave at afløse drengens mor, så hun kan få et pusterum og mulighed for at ordne praktiske gøremål i og udenfor hjemmet, da drengen har derfor brug for 1:1 støtte i alle hans vågne timer.
Din opgave som timeafløser hos familien består i, at give drengen 1:1 støtte med hyggeligt og nærværende samvær efter en dag i børnehave.
Familien har en bevilling på 4 timers timeafløsning pr. uge, hvilket betyder at du skal kunne arbejde én fast hverdag i ugen ca. fra kl. 15-17:30, og en vagt hver anden weekend på 4 timer.
Det er en fordel, hvis du har kørekort og lyst til at køre i familiens handicapbus, men ikke et krav.
Hvem er du?
- Vi forestiller os, at du er studerende på en videregående uddannelse fx ergoterapeut-, fysioterapeut- eller pædagogstuderende.
- Har erfaring i arbejdet med børn inden for denne målgruppe eller mod og lyst til at lærer det.
- Du er mødestabil og overholder dine aftaler.
- Der er brug for, at du kan arbejde én fast hverdagseftermiddag om ugen i ca. 2-2,5 time. Derudover en vagt hver anden weekend i ca. 4 timer.
- Se dig selv i stillingen i længere tid – minimum 1 års ansættelse.
- Vigtigt at du har en oprigtig interesse i, at lærer drengen at kende og skabe en god og tryg relation.
- Kan håndtere bleskift
- Kørekort er en fordel, men ikke et krav.
Der er tale om en kommunal ansættelse som timelønnet timeafløser, hvilket
betyder, at du skal kunne godkendes af en socialrådgiver fra Team Afløsning,
Støtte- og Kontaktpersoner og der vil blive indhentet børne- og straffeattest.
Jobbet er til besættelse snarest.
Målgruppen – formålet med timeafløsning:
Formålet med timeafløsning er at aflaste forældrene til et barn med nedsat fysisk – eller psykisk funktionsevne.
Kommunen tilbyder timeafløsning, når behovet for afløsning er opstået alene på grund af barnets funktionsnedsættelse og når afløsningen sker af hensyn til den øvrige familie.
Løn og ansættelsesvilkår:
Timelønnen er:
- Normaltimer: 145,97 kroner/time (hverdage indtil kl. 17)
- Forskudt tjeneste: 31,55 kroner/time
- Lørdagstillæg: 38,19 kroner/time
- Weekendtillæg: 70,33 kroner/time
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Socialrådgiver Luise Walentin ved Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Aarhus kommune på telefon: 41873614.
04-02-2026
29833
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere