Aarhus Kommune søger snarest muligt en engageret timeafløser til en dreng på 15 år bosiddende i Åbyhøj, Aarhus Kommune
Som timeafløser er din opgave at afløse forældrene i hjemmet. Samværet med drengen vil derfor primært foregå i hjemmet, men også i forhold til transport til skole eller andre aktiviteter, hvor drengen har behov for at blive kørt.
Drengen har en knoglesygdom, der giver ham mange fysiske smerter. Dette gør, at han har reduceret skoleskema, kan have brug for at blive hentet før skoledagen slutter og ikke altid kan komme afsted i skole. Derfor er der brug for en timeafløser, der kan være sammen med ham, når han ikke kan være i skolen. Samværet kan bl.a. bestå af hygge, let fysisk aktivitet og lektielæsning.
Drengen kan godt lide at spille brætspil, computerspil, rollespil, musik, se naturfilm, hygge og snakke. Han kan også godt lide at lave kulturelle ting, som at gå på museum m.v. Han er glad for dyr og synger i drengekor. Han er en sød og imødekommende dreng, der har det fint med nye mennesker. Gode byggesten i relationen til drengen er, at man er pålidelig og overholder aftaler, samt at man deler interesser med ham.
For at komme i betragtning til jobbet, skal du kunne arbejde på følgende tidspunkter: tirsdag fra ca. 9.45-13.45 og fredag fra ca. 9.30-15 og have kørekort. Forældrene stiller bil til rådighed, når timeafløseren skal køre med drengen. Der er faste arbejdsdage, men der kan være brug for noget fleksibilitet i arbejdstiden, hvis aftaler omkring drengen ændres.
Forventninger:
• Du kan se dig selv i jobbet i en længere periode (gerne min. 1 år).
• Du er pålidelig og god til at overholde aftaler.
• Det er en fordel, hvis du er en ung mand.
• Du er tydelig, rummelig og god til at motivere.
• Du kan støtte drengen med lektielæsning svarende til 8. og 9. kl.
• Du kan arbejde tirsdag fra ca. 9.45 -13.45 og fredage fra ca. kl. 9.30- 15.00.
• Det er en fordel, hvis du kan starte i jobbet hurtigst muligt.
• Du har kørekort og kan køre i Åbyhøj / Aarhus området.
Løn og ansættelsesvilkår:
Timelønnen er: normaltimer 145,97 kr.
Du er omfattet af ferieloven og optjener feriegodtgørelse på 12,5 % af lønnen. Lønnen er ikke pensionsgivende.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og anmærkningsfri børneattest.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til socialrådgiver Ane Norup ved Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Aarhus Kommune på telefon: 21 35 89 14.
14-08-2026 12:00
31775
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere