Aarhus Kommune, Teknik og Miljø søger kollega med stærke vandløbshydrologiske kompetencer til vores klimatilpasningsprogram
Brænder du for arbejdet med klimatilpasning, og kan du sætte din vandløbshydrologiske/hydrauliske viden i spil i hele vandkredsløbet, så har vi en ledig stilling til dig.
Fremtidens klimatilpasning handler i Aarhus om hele vandkredsløbet og om at finde synergi med andre projekter, så klimatilpasningen bidrager til at skabe merværdi.
Aarhus Kommune arbejder systematisk med at udarbejde regnvandsdispositionsplaner ved byudviklingsprojekter og klimatilpasningsprojekter.
For at kunne fastsætte rammer og strategier for byens udvikling eller lave et konkret projekt, er der brug for specifikke vandløbsanalyser. Dette kræver en høj hydrologisk/hydraulisk viden, der kan formidles til interne og eksterne samarbejdspartnere, der arbejder med planlægning, byudvikling og klimatilpasning.
Dit job
Du kommer til at arbejde i vores program for klimatilpasning. Vi arbejder på tværs: På tværs af organisationen, på tværs af vandtyper og på tværs af fagligheder i et spændende og dynamisk miljø. Vi er pt. 10 medarbejdere tilknyttet som på forskellig vis bidrager til klimatilpasningsindsatsen – herunder også kolleger med hydraulisk baggrund, vandløb, natur, planlægning, arkitektur, byudvikling, samfundsøkonomi, modellering, bæredygtighed og borgerinvolvering. Her vil du opleve, at dit bidrag gør en forskel, og at du er med til at sætte retningen.
- Dine primære opgaver er vandløbsfaglige med ansvar for vandløbshydrologi/hydraulik
- Du bidrager til udarbejdelsen af ”vanddispositionsplaner”, hvor vandløb indgår som en del af arbejdet med hele vandets kredsløb
- Du bidrager til at vi lykkedes med tilbageholdelse af vand i landskabet og til strategiudvikling for helhedsorienteret vandforvaltning
- Du bidrager med faglighed i ”klimaaftalen” med Aarhus Vand, hvor vi arbejder tæt sammen med forsyningen med håndtering af klimavand og beredskab for voldsomt vejr
- Du får ansvaret for projektledelse og projektarbejde i udvalgte, konkrete klimatilpasnings- og vandløbsprojekter herunder:
- Sætte rammen for rådgiveropgaver
- Forstå og formidle analyserne
- Vurdere kapacitet i vandløbene og udvikle strategier for “vandparkering” og afledning
- Bidrage til samspillet mellem byens vand, oplandsforvaltning og natur/miljøhensyn
Dine kvalifikationer
Det er en forudsætning, at du har lyst og evne til at arbejde i en politisk ledet organisation og har blik for Teknik og Miljøs samlede opgaver og formål.
Vi vægter:
- stærke kvalifikationer indenfor hydrologi og vandløbshydraulik
- erfaring med klimatilpasningsprojekter
- evne til at skabe synergi mellem projekter i organisationen, når vi skaber tid og plads til vandet i det åbne land
- evnen til at arbejde på flere niveauer (strategisk, planlægning og konkrete projekter)
- have fokus på, hvad vi skal opnå/komme i mål med og dermed også at kunne skære opgaverne til i en verden hvor der nogle gange kræves ’træskolængder’ og andre gange detaljer
- evner og stor lyst til at sætte din faglighed i spil for at finde nye muligheder sammen med andre fagligheder.
- erfaring med projektering af vandløbsprojekter fx ved brug af SCALGO, VASP eller dynamiske modeller
- erfaring med og forståelse for data og modeller som anvendes til vandløbs- og klimatilpasningsprojekter
Vi forventer, at du:
- arbejder struktureret, resultatorienteret og selvstændigt med høj kvalitet til tiden
- har gode kommunikationsevner både i skrift og tale, og evner at formidle din viden gennem en god dialog med kollegaer, rådgivere, lodsejere, entreprenører og øvrige interessenter
- har en relevant uddannelse som miljøingeniør, geolog, naturgeograf, biolog eller lignende
- har kørekort
Vi tilbyder
Du bliver en del af Teknik og Miljø, Natur og Miljø, hvor du kommer til at arbejde sammen med engagerede kollegaer, hvor faglighed og service overfor borgerne har høj prioritet. Vi har respekt for hinandens viden, indflydelse på eget arbejde og en uformel omgangstone.
Vil du med på holdet?
Så klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning og CV. Alle felter med * skal udfyldes. Når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 7. juni 2026, samtaler i uge 22 med forventet jobstart 17. august eller snarest muligt herefter.
Du kan læse om vores klimatilpasningsplan ‘Sammen om et robust blåt og grønt Aarhus’ her Klimatilpasningsplan 2024-2030
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte fagkoordinator Nikolaj Kruse Christensen telefon 41872289, projektleder Ane Bruun Middelbo 30711240 eller programleder Birgit Sønderskov Weber, 41856486.
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Vi glæder os til at høre fra dig.
30904
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere