Afløser ved distrikt Nord, Aarhus Kommune
Om jobbet:
Har du lyst til at gøre en forskel, og arbejde med ældre borgere der bor i eget hjem i naturskønne omgivelser? Så er muligheden her, da vi søger en ny kollega i dagvagtsteam kl. 7.15 – 13/15 i hverdage og weekender. Der er mulighed for at have faste dage, weekender eller være afløser efter behov.
I Pleje og Rehabilitering Team Skæring hjælper vi borger med praktiske gøremål i hverdagen. Herunder anretning af mad, lettere rengøring og støtte til personlig pleje og hverdagens rutiner.
Vi er et team der består af Social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeut og sygeplejersker, som alle støtter op omkring borgerens hverdagsliv.
Du er meget velkommen til at ringe, eller skrive ved spørgsmål til opgaveløsningen eller stillingen.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt med mulighed for aftenvagt.
Kandidatens profil:
- Du er faglært/ ufaglært og/eller under uddannelse.
- Har lyst til at arbejde med ældre mennesker.
- Du kan arbejde selvstændigt.
- Du har gode samarbejdsevner og optræder respektfuldt og anerkendende i din kommunikation.
- Du er nærværende, loyal og mødestabil.
- Du er glad, smilende og har humor.
Derfor skal du vælge os:
- Vi tilbyder høj grad af indflydelse på at løse opgaven i samråd med borgere, pårørende og kolleger.
- Vi har stor erfaring, og den deler vi meget gerne med dig.
- Vi vil have det sjovt og godt på vores arbejdsplads.
- Vi er et team der gerne vil opgaverne, hinanden og udvikle vores faglighed.
- Vi tilbyder god introduktion til opgaver. Herunder følgeskab med faglært personale.
Om afdelingen:
Pleje og Rehabilitering Team Skæring ligger i naturskønne omgivelser tæt på havet. Vi møder alle ind på Skæring lokalcenteret/folkehus, og kører herefter ud til borgerne i biler og eller på cykel.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1/11-2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceleder Laurits Kjeldgaard på 41859376 og/eller laukj@aarhus.dk.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 24/10-2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende og senest i uge 44.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
28579
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere