Akademisk medarbejder til understøttelse af to centerchefer i driftsområdet Job, Sundhed og Ydelse
Center for Job og Arbejdsfastholdelse og Center for Jobafklaring søger en akademisk medarbejder med interesse for offentlig forvaltning og ledelsesunderstøttelse i en politisk styret organisation med fokus på drift, udvikling og innovation.
Den akademiske medarbejder er organisatorisk placeret i Fællesadministrationen i Center for Jobafklaring, men understøtter begge centre og ledergrupper. Centrene varetager blandt andet indsatsen for sygemeldte borgere i henholdsvis sygedagpengeforløb og jobafklaringsforløb. Centrene er organisatorisk en del af driftsområde Job, Sundhed og Ydelse.
Om jobbet:
Som akademisk medarbejder bidrager du til drifts- og ledelsesunderstøttende opgaver for centercheferne. Der vil også være opgaver, hvor du samarbejder tæt med centrenes afdelingsledere. Du vil få en central rolle i at planlægge, koordinere og facilitere ledergruppens arbejde samt sikre den løbende opfølgning på disse.
Du vil referere til lederen af fællesadministrationen og i det daglige arbejde tæt sammen med begge ledergrupper. Der er tale om en selvstændig krævende stilling, med mulighed for både udvikling og ansvar i en driftsorganisation, hvor dine kollegaer har forskellige fagligheder og en stor berøringsflade med borgere og virksomheder i det daglige arbejde.
Du vil skulle varetage en bred vifte af opgaver, herunder:
- Ledelsesunderstøttelse af centercheferne, herunder sparring, mødeforberedelse samt udarbejde notater, oplæg, præsentationer, indstillinger, redegørelser, analyser m.m. til ledelsen og det politiske niveau.
- Understøtte centrenes måltalsopfølgning, herunder indgå i dialog om dataudvikling samt sikre dokumentation og udarbejdelse af materiale til formidling målrettet medarbejdere, ledelse og det politiske niveau.
- Udarbejdelse af dagsordener og referater møder i det lokale MED-udvalg i det ene center.
- Bistå til opgaveløsning inden for udvikling og kvalitetssikring af organisationens kerneopgave.
- Udarbejde projektansøgninger, evalueringer m.m.
- Forberedelse af faglige input fx i forbindelse med nye investeringsmodeller og budgetprocesser.
- Understøtte implementering af politiske og ledelsesmæssige beslutninger, herunder planlægning og gennemførelse af større og mindre processer.
- Center for Job og Arbejdsfastholdelse har sammen med Digitaliseringsafdelingen fået tildelt midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til et pilotprojekt på 1½ år, hvor opgaven er at udvikle et AI-baseret redskab til at understøtte visitationen af ny-sygemeldte borgere til indsats i Jobcentret. Du vil i projektet få en central og vigtig rolle, hvor du skal koordinere indsatsen og sikre sammenhæng på tværs af de to afdelinger samt understøtte den lokale ledelse i en succesfuld afvikling.
Din profil:
Du har en relevant akademisk kandidatuddannelse (fx scient. pol. eller lign) og gerne nogle års erfaring.
Du er en engageret, troværdig og ansvarsbevidst person, som:
- Har erfaring fra og forståelse for at arbejde med ledelsesbetjening i en politisk styret organisation og gerne fra beskæftigelsesområdet.
- Har et stærkt selvstændigt drive og stærke relationelle kompetencer.
- Bevæger sig sikkert rundt i en stor kompliceret organisation, og troværdigt kan repræsentere ledelsens interesser – horisontalt som vertikalt.
- Har overblik og stærke analytiske evner.
- Har evner inden for tal og data.
- Formulerer sig skarpt og præcist skriftligt og mundtligt.
- Kan videreformidle kompliceret stof til andre på en letforståelig måde.
- Er professionel, initiativrig og har evne til at definere og udvikle egne arbejdsopgaver.
- Har humor, empati og gode samarbejdsevner.
Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde et alsidigt og udfordrende job i en organisation under stadig forandring. Aktuelt står vi overfor implementering af beskæftigelsesreformen, hvor du vil få en central rolle i at understøtte udvikling af fremtidens beskæftigelsesindsats.
Du bliver en del af et stærkt kollegaskab med fleksible arbejdsvilkår og mange spændende arbejdsopgaver. Vi har en travl hverdag, hvor der samtidigt er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til reglerne om ny løn – på gældende overenskomst (DJØF/AC).
Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af kvalifikationer.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer/ugentligt.
Hvis du vil vide mere:
Nærmere oplysninger om stillingens indhold kan fås hos afdelingsleder Ester Fibiger, tlf. 2968 8107, hos centerchef Line Martens Munkholt tlf. 41858516 eller hos centerchef Anne-Mette Jason Nielsen, tlf. 4187 4191.
Løn- og ansættelsesforhold efter reglerne om ny løn i henhold til gældende overenskomst (DJØF/AC). Arbejdsstedet er Vejlby Centervej 52, 8240 Risskov.
Ansøgningsfrist er den 14. januar 2026 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt den 20.1.2026.
Om os:
Job, Sundhed og Ydelse er det ene af seks driftsområder i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæfitgelse. Herfra varetages opgaverne med forsørgerydelser til borgere, jobcentrets indsats for sygemeldte borgere, rusmiddelindsatsen og indsatser fra Sociallægeinstitutionen.
Center for Job og Arbejdsfastholdelse og Center for Jobafklaring varetager indsatsen for borgere på sygedagpenge og for borgere i jobafklaringsforløb. Her varetages desuden tværgående opgaver som kommunens rehabiliteringsteams, den fælles kommunale tolkeservice, samt en fællesadministration for de to centre.
Vi arbejder i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse for, at flere aarhusianere mestrer deres eget liv, tager aktiv del i samfundet og bliver selvforsørgende. Det gode liv går gennem uddannelse og job for langt de fleste borgere.
14-01-2026 12:00
29544
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere