Attraktiv stilling i tysk og matematik på Virupskolen
Om jobbet
På Virupskolen er der en barselsorlovsstilling ledig pr. 1. august 2026. Derfor står vi og mangler en faglig stærk og dedikeret matematiklærer til vores 4. og 5. årgang og udskolingsklasser i tysk. Vi forventer at stillingen strækker sig frem til april/maj 2027. Med mulighed for forlængelse
Hos os på Virupskolen vægter vi faglighed og social trivsel højt, og vi arbejder altid ud fra vores vision om at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever samt vores tanker om respektfulde og forpligtende fællesskaber. Vi arbejder i stærkere læringsfællesskaber og har en rigtig god struktur omkring dette arbejde på både medarbejder- og ledelsesniveau.
På Virupskolen er vi ca. 640 elever og 70 lærere og pædagoger, der alle arbejder i teams.
Vi er en afdelingsopdelt skole, 0.-5. klasse og 6.-9. klasse, hvor målet er at skabe trygge rammer for alle, og hvor lærerne, som hovedregel, har deres timer samlet i én afdeling.
Din profil
På Virupskolen arbejder vi både i årgangsteam og i forskellige faglige teams, og vi har prioriteret de faglige fællesskaber højt, så de forskellige faglærere sammen kan forberede undervisningen og planlægningen.
Overordnet på skolen er vi optaget af at arbejde målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i alle klasser. Vi arbejder også med specialpædagogiske metoder i de almene miljøer og forventer, at du har mod på at bidrage og lade dig inspirere til dette arbejde.
Derfor skal du vælge os
Virupskolen er en skole med et stærkt og ikke mindst givende forældreengagement, og derfor skal du også kunne arbejde aktivt for at skabe et godt skole-/hjemsamarbejde.
På Virupskolen skaber voksne og børn:
- respektfulde og forpligtende fællesskaber for alle
- læringsrum, der tager udgangspunkt i den enkelte elev og dennes læringsforudsætninger
- mulighed for, at kreativitet, nysgerrighed, forundring, eksperimenter og fordybelse er en integreret del af skolens læringsmiljøer
- læringsmiljøer, der tager afsæt i lokalsamfundets muligheder
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer. Løn i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Peter Kousgaard Hansen eller skoleleder Martin Christensen
Ansøgning
Ansøgningsfrist er 14.maj 2026
Om os
Virupskolen er en spændende og rar arbejdsplads, hvor der er en stor grad af medbestemmelse samt en spændende og udfordrende dagligdag.
Vi arbejder i et åbent og livligt miljø med kontakt til mange børn og voksne og hvor smil og høj service er en forventning.
Hjortshøj ligger tæt på motorvejen og har gode letbane- og busforbindelser til Århus.
30830
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere