Autoriseret SOSU-assistent søges til Havblik, Thitshus, fortrinsvis i dagvagt.
Har du lyst til at være med til at skabe noget helt særligt – og samtidig gøre en forskel i hverdagen for vores beboere? Så har du nu muligheden for at blive en del af Thitshus – et hus fuld af liv, fællesskab og hjertevarme.
Vi søger en engageret kollega til Havblik, det ene af to plejehjem i Thitshus.
I Havblik er der 41 boliger fordelt på 3 etager. Hver etage har sit faste team af SOSU-personale, derudover er der sygeplejersker, ergoterapeut og fysioterapeuter, der arbejder på tværs. Du bliver en fast del af én etage, så du får et tæt kendskab til både beboere, pårørende og dine kollegaer – og vi sikrer en god kontinuitet i samarbejdet.
Vi lægger stor vægt på faglighed, nærvær og samarbejde – og at god trivsel hos medarbejdere, så det mærkes hos beboerne. Stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Der kan derfor forekomme vagter i andre vagtlag.
Kandidatens profil:
- Du er uddannet social og sundhedsassistent
- Du brænder for personcentreret omsorg
- Du sætter faglighed og kvalitet i dit arbejde højt
- Du er engageret i dit arbejde og er mødestabil
- Du arbejder selvstændigt og struktureret med opgaverne som SOSU-assistent
- Du brænder for at skabe hjemlighed, glæde og tryghed for beboerne
- Du har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt kammeratskab
- Du er åben overfor forandringer
Du tilbydes:
- En arbejdsplads hvor der er fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og hvor vi lige nu arbejder med udvikling af det bedste team, og den gode kultur
- Et hus, hvor generationer mødes på tværs, og hvor det levede liv udspiller sig med hinanden
- En arbejdsplads med nærværende og tilgængelig ledelse
- Et godt introforløb med mentorordning
- Tæt samarbejde og sparring med tværfaglige kollegaer
- Kompetence-understøttelse samt muligheder for udvikling
- Uddannelse i personcentreret omsorg
- Mulighed for at deltage i fredagsbar med dine kolleger i Generationernes hus
Thitshus er organisatorisk forankret i Sundhed og Omsorg, og er et nyskabende bolig- og velfærdsprojekt, der er opstået gennem et visionært samarbejde mellem Brabrand Boligforening og 3 magistratsafdelinger i Aarhus Kommune; Sundhed og Omsorg, Børne og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse. Selve huset er meget moderne og rummer en række lækre fælleslokaler, som alle beboerne kan benytte sig af; træningslokale, musikstudie, forsamlingshus, orangeri, træværksted, sanserum m.v.
Du kan læse mere om Thitshus her: https://generationerneshus.aarhus.dk/ og (www.aarhus.dk/kaerligkommune)
Buslinje 3.A går lige til døren, og der er mulighed for at købe parkering for 240 kr/mdr. via bruttoløn.
Vedspørgsmål til stillingen kan du kontakte: Forstander Marianne Brink Schmidt tlf. Nr. 51363597 eller Viceforstander Leni Oldenborg tlf. Nr. 21578484
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt snarest eller pr. 01. juli 2026. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Der er ansøgningsfrist er den 20. maj 2026. Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
Ansøgning Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
30735
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere