Bakkegårdsskolen søger en lærer til nyoprettet modtageklasse - Udskolingen
Bakkegårdsskolen søger snarest muligt en lærer på fuld tid til undervisning i modtagerklasser i udskolingen 10. klassetrin til alle fag.
Din profil
Du skal være læreruddannet. Du må gerne have erfaring med undervisning af flygtningebørn og dansk som andetsprog.
Som lærer i modtagerklasse skal du være klar til at arbejde med børn, som kommer med forskellig baggrund, og som endnu ikke har lært dansk. Du skal sammen med dit team skabe en hverdag, hvor dansk som andetsprog indgår i alle fag, og hvor det er en fordel at tænke i helhedsorienteret undervisning med masser af sproglige aktiviteter, bevægelse og trivsel.
På skolen har vi 3 modtageklasser, der arbejder sammen i et team. Du får dygtige og ambitiøse teammakkere der har fået bygget virkelig gode klasser op.
Vi forventer, at:
- Du har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til børn
- Du vægter børnenes opnåelse af faglighed højt
- Du har gode kommunikative og relationelle kompetencer
- Du er teamplayer og dermed både giver og får i et teamsamarbejde
- Du er villig til at løfte den særlige opgave, det er at arbejde med børn med mange forskellige behov
- Du er stabil, struktureret og ambitiøs
Derfor skal du vælge os
Bakkegårdsskolen er en mangfoldig skole i det nordlige Aarhus med ca. 420 elever, der med et positivt afsæt og dygtige medarbejdere er i stor udvikling. Vi kan tilbyde en dynamisk arbejdsplads med høj trivsel, og du vil blive en del af en dygtig og ambitiøs personalegruppe, der arbejder på at udvikle skolens elever fagligt og socialt.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende straffeattest og anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere
Du er også velkommen til at kontakte udskolingsleder Teresa Retsborg Andresen, tean@aarhus.dk, 41854022 for evt. spørgsmål.
Ansøgning
Ansøgning og bilag sendes via funktionen ’søg job’.
Ansøgningsfrist hurtigst muligt, senest 7. oktober 2025. Samtaler afholdes løbende.
28475
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere