Bliv ergoterapeut i Tranbjergs stærke tværfaglige team, Pleje og Rehabilitering Aarhus kommune Distrikt Syd
Om jobbet:
Er du passioneret omkring forebyggelse og rehabilitering? Drømmer du om at hjælpe borgere med at bevare deres funktionsevne og dermed leve et selvstændigt og værdigt liv i eget hjem? Trives du i rollen som både forløbsansvarlig og omsorgsfuld støtte, hvor du kan skabe dybe, længerevarende relationer til borgerne?
Så er det dig, vi leder efter!
I Pleje & Rehabilitering Tranbjerg arbejder vi i et dynamisk og engageret team bestående af Ufaglærte, Sosu-hjælpere, Sosu-assistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter – alle med samme mål: At styrke borgernes selvstændighed, så de kan leve livet på deres egne præmisser. Vores tilgang er rehabiliterende, og vi sætter fokus på vedligehold, genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse.
Hos os får du mulighed for at arbejde med både længerevarende og kortere rehabiliteringsforløb – lige fra borgere med mindre pleje- og støttebehov til lange komplekse forløb. Vi tror på, at sammenhængskraft og tværfagligt samarbejde skaber den bedste kvalitet og tryghed for borgerne.
Kandidatens profil
- Du er uddannet ergoterapeut med erfaring i rehabilitering og forebyggelse – gerne fra Aarhus Kommune
- Du evner at tage ansvar for, koordinere og lede borgerforløb med hjertet og systematikken i fokus
- Du brænder for at støtte borgerne i at bevare deres funktionsevne og selvstændighed
- Du trives med at bygge relationer og følge borgernes udvikling over tid
- Du ser tværfagligt samarbejde som en styrke, og du elsker at arbejde med helhedsorienterede løsninger
Dine opgaver:
- Være forløbsansvarlig for borgere med nyopstået tab af funktionsevne
- Planlægge, koordinere og følge op på rehabiliteringsforløb i tæt samarbejde med dine kollegaer.
- Udføre systematiske udredninger og anvende relevante test og metoder
- Motivere og støtte borgerne til at bevare deres selvstændighed og derved opnå livskvalitet
Om afdelingen
Hvorfor Tranbjerg?
Fordi vi er et hold med stor social kapital, hvor forskellighed og faglighed går hånd i hånd. Her får du en hverdag med høj faglighed, masser af sparring og en kultur med højt til loftet og plads til både faglig og personlig udvikling.
Vi arbejder ud fra værdierne “Slip medarbejderne fri” og “Al magt til borgeren” – vi tror på, at den bedste hjælp opstår, når vi sætter borgeren i centrum og giver vores medarbejdere tillid og ansvar. I Tranbjerg får du en plads i et mangfoldigt og hjerteligt team, hvor vi løfter i flok og du mødes med et smil.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.11.2025 eller før.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du har lyst til en kop kaffe og en uformel snak eller har spørgsmål til stillingen kan Leder Heidi Sejr kontaktes alle hverdage mellem kl. 8-15 på tlf. 21 30 62 25.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 04.09.2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler onsdag den 10.9.2025
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
28060
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere