Bliv kontorelev i Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune og kickstart din karriere
Er du klar til en praktisk uddannelse, der åbner døre for en fremtidig karriere inden for administration? Vil du have en læreplads, hvor du får hands-on erfaring, ansvar og et stærkt fællesskab? Så bliv en del af Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune. Vi søger 5 kontorelever til opstart 1. september 2026, læs mere og find ud af om det er noget for dig.
Hvad skal du lave som kontorelev?
Gennem en toårig periode er du tilknyttet Kultur og Borgerservice som kontorelev. I løbet af perioden har du 15 ugers skoleophold inklusiv en afsluttende fagprøve på Aarhus Business College. Du arbejder fuld tid og får løn under uddannelsen.
Du kan forvente en uddannelse, der udvikler dig både fagligt og personligt, og hvor du bliver en del af en større gruppe af kontorelever. Vi lytter til dine interesser gennem uddannelsen og tilpasser din uddannelsesplan efter dine ønsker og vores muligheder. Du arbejder på to forskellige praktikpladser i løbet af din elevtid, så du får et bredt indblik i de mange forskellige opgaver, som Kultur og Borgerservice arbejder med.
Blandt praktikpladserne er: Borgerservice på Dokk1, Sport og Fritid, Bibliotekerne og Center for Økonomi og Personale på Rådhuset.
Dine opgaver vil variere alt efter, hvor du er i praktik, men fælles for dem er, at du får en central rolle i at hjælpe borgerne og dine kolleger.
Opgaverne kan fx være:
Sagsbehandling
- Fx hjælp til borgere med pas, kørekort, MitID, flyttesager, indrejser, journalisering
Administration generelt
- Fx personlig- og telefonbetjening, mødeplanlægning, referater, ajourføring af vejledninger
Økonomi
- Fx fakturabehandling, afstemninger, regnskabsopgaver, bogføring, indkøb
… og meget mere
Det er ikke alle ovennævnte opgaver, du kommer ind over, det kommer an på praktikstedets arbejdsområde. Nogle praktiksteder har mere fokus på økonomi andre på administration, ligesom andre har en kerneopgave, der fokuserer på at hjælpe borgerne direkte.
Alle opgaver løses i tæt samarbejde med dine kolleger, der altid står klar til at hjælpe og guide dig.
Ønsker du at fortsætte din karriere i det offentlige efter endt uddannelse, er der gode muligheder for at blive ansat enten i Kultur og Borgerservice eller et andet sted i Aarhus Kommune. Der er ligeledes gode muligheder for videreuddannelse.
Hvem er du?
Du skal have afsluttet enten EUX eller HHX, alternativt har du afsluttet en HTX/STX/HF suppleret med et 5 ugers EUS-forløb, inden du starter hos os (se evt. mere her: Sådan tilmelder du dig en EUS | EUD-S | AABC).
- Du er nysgerrig, serviceminded og klar til at lære
- Du trives i et miljø, hvor der er plads til både samarbejde og selvstændighed
- Kan formulere dig godt og korrekt både skriftligt og mundtligt
- Har en positiv tilgang
- Tager ansvar og er stabil
- Er grundig, struktureret og har sans for detaljen
Derfor skal du vælge at blive kontorelev i Kultur og Borgerservice:
Vi er en stor organisation med mange muligheder
- Vi har et stærkt og velfungerende elevnetværk og en aktiv elevklub
- Vi udarbejder en individuel uddannelsesplan med fokus på dine interesser
- Vi har et arbejdsmiljø, hvor glæde, samarbejde og engagement er i centrum
- Vi samarbejder med Aarhus Business College om at sende vores kontorelever på studietur til Bruxelles
- Vi er tæt på borgerne, så du kommer til at gøre en forskel i hverdagen for andre
- Vi tilbyder variation med mange forskelligartede opgaver
Er du klar til at tage næste skridt og søge én af vores elevstillinger?
Fortæl os hvem du er, hvorfor netop du vil være en god kontorelev hos os, og hvilke arbejdsområder du er særligt interesseret i. Når du klikker på ”Ansøg” nedenfor skal du uploade din ansøgning, dit CV samt kopi af dine uddannelsesbeviser og eventuelt dit RKV-bevis og evt. udtalelser. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har du ansøgt stillingen.
Ansøgningsfrist er søndag den 26. april 2026.
Samtaler afholdes den 4. og 6. maj 2026.
Løn og ansættelsesvilkår:
Du starter den 1. september 2026 med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Du får løn under uddannelsen efter gældende overenskomst mellem KL og HK/Kommunal.
Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.
Der vil blive indhentet en offentlig straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
…. så kontakt elevansvarlig Elsebeth Nielsen på tlf.: 4185 7432 (jeg træffes ikke 7.-19. april). Du kan også læse mere om Kultur og Borgerservice her: Kultur og Borgerservice (aarhus.dk)
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet.
Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.
30455
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere