Børnehuset Bonanza søger 1 pædagogmedhjælper i perioden 3.november til den 19. december 2025
Vores nuværende medhjælper som læser til pædagog, skal i 7 ugers praktik og derfor har vi brug for dig.
Skriv også hvis du gerne vil på vores vikar liste.
OM JOBBET:
I Børnehuset Bonanza venter vi spændt på at møde vores nye kollegaer.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores sjove og hyggelig børnehus, der ligger tæt ved Skejby Centret.
Hvem er vi?:
Vi er 40 friske børnehavebørn og 24 glade vuggestuebørn.
Stuerne i vuggestuen hedder isbjørne og vaskebjørnestuen
Stuerne i børnehaven hedder pandabjørne og koalabjørnestuen.
Derudover er vi 18 medarbejdere i alle aldre og med mange forskellige interesser.
Susanne er vores køkkenmor der laver dejlig frokost hver dag, således vores hus dufter af mange forskellige madretter.
Vi er gode til at hjælpe hinanden i hele huset, pjatter og griner sammen.
Din profil:
- Nysgerrig og spørgende på hvorfor vi gør tingene som vi gør.
- God til at tage egne beslutninger.
- Kan håndterer hvis der opstår kaos omkring dig.
- Kan lave sjove og målrettet aktiviteter med vores børn.
- God til at tage initiativer
- Kan se, at alle børn har ressourcer og kan udvikle sig med de rette betingelser.
- Vil indgå i et stærkt fællesskab på arbejdspladsen.
- Er klar på at lære.
Skriv lidt om i din ansøgning hvad du kunne tænke dig at lave med børnene, når du selv skal lave nogle aktiviteter med børnene.
Mere om os:
Vi er en del af Skejby Vorrevang Dagtilbud, der i alt består af syv afdelinger – fem integrerede institutioner og to vuggestuer.
Som ansat i Bonanza bliver du en del af en institution og et dagtilbud i konstant udvikling.
Vores fælles indsats for at udvikle dagtilbuddet sker blandt andet gennem arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, Stærkere Læringsfællesskaber og fælles indsatsområder som for eksempel opkvalificering af de sprogpædagogiske læringsmiljøer.
Ud over at være en del af en afdeling og et dagtilbud bidrager du til det lokale samarbejde i vores skoledistrikt, og 0-18-års perspektivet i Aarhus Kommune.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der er tale om et vikariat på 7uger.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Du kan også læse mere på vores hjemmeside: www.bonanza.dagtilbudaarhus.dk eller op instagram : Bonanza_bornehuset
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2025.
Vi forventer at afholde løbende samtaler
28742
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere