Center for Trivsel søger psykologer
Om jobbet
Vil du bidrage til at styrke trivsel og mental sundhed for børn og unge i Aarhus Kommune?
Center for Trivsel søger psykologer med interesse for både forebyggende og behandlingsorienteret arbejde, og som har lyst til at være med til at videreudvikle et stærkt fagligt miljø i et center i fortsat udvikling.
Center for Trivsel er en del af Aarhus Kommunes 10-årsplan for psykiatri og mental sundhed. Vi tilbyder afklarende samtaler og behandling til børn og unge i psykisk mistrivsel. Målgruppen er bred og kendetegnet ved stor variation i problemstillinger, kompleksitet og behov.
I takt med at centeret får nye opgaver, udvides vores indsats. Blandt andet varetager vi behandlingsforløb for børn med højt skolefravær, hvor behandlingsprogrammet Back2School anvendes. Vi søger derfor også psykologer, der har uddannelse i – eller interesse for – dette program
Din rolle
Som psykolog bliver du en central fagperson i arbejdet med børn, unge og deres familier. Du vil få en alsidig rolle blandt andet med:
- Gennemførelse af afklarende samtaler
- Tilrettelæggelse og varetagelse af manual- og evidensbaserede behandlingsforløb inden for Sundhedsstyrelsens syv spor: tristhed, bekymring, tvangstanker og -handlinger, selvskade, krop og mad, adfærd samt uro og uopmærksomhed
- Rådgivning og visitation videre til relevante tilbud og indsatser i kommunen
Bidrage til udviklingen af centret
- Tage del i den strategiske og faglige udvikling af centret
- Være med til at udvikle og implementere manualer, arbejdsgange og nye indsatser
- Arbejde aktivt tværfagligt i samarbejde med kommunale enheder og eksterne samarbejdspartnere
- Indgå i løbende supervision, sparring og faglig udvikling
Din profil
Vi søger psykologer, der:
- Har erfaring med – eller lyst til at arbejde med – et eller flere af Sundhedsstyrelsens spor
- Gerne har uddannelse i Back2School en fordel, men ikke et krav
- Kan bidrage til indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og ledelsesniveau
- Har interesse for forebyggende arbejde og for at understøtte tryghed, udvikling og sammenhæng i familier
- Har lyst til at blive en del af et center i vækst og forandring
- Arbejder struktureret, skaber overblik og bidrager aktivt til den faglige udvikling
- Kan formidle psykologisk og specialpædagogisk viden til børn, forældre og professionelle samarbejdspartnere
Derfor skal du vælge os
- En alsidig hverdag med meningsfulde opgaver og tydelig effekt for børn, unge og familier
- En dynamisk arbejdsplads præget af forandring og udvikling
- Et tæt tværfagligt samarbejde og et stærkt kollegialt fællesskab
- Løbende kompetenceudvikling og faglig opkvalificering
- Supervision, sparring og kollegial opbakning
- En social og åben arbejdsplads, hvor idéer, initiativ og faglig nysgerrighed værdsætte
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Betina Larsson på telefon 41858792 eller Lotte Fensbo på 30699195.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Vedhæft venligst eksamensbevis(er). Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er fredag d. 16. januar 2026 kl. 10:00.
Samtaler afholdes d. 22. og 23. januar 2026.
Om os
Center for Trivsel er Aarhus Kommunes lettilgængelige behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel. Vi skaber sammenhæng i indsatserne og tilbyder hjælp til dem, der har behov for en målrettet indsats – men ikke en psykiatrisk behandling. Centret ligger i Familiecentret i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse og er placeret på Grøndalsvej 1, Viby J.
Læs mere på: www.aarhus.dk/centerfortrivsel
29581
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere