Dejlig (og gerne erfaren) medhjælper søges til vuggestuen (og sommetider børnehaven) i den lille, integrerede og selvejende daginstitution, Langenæsen, i Aarhus C.
Langenæsen, der ligger tæt på Frederiksbjerg i Aarhus C, søger en vuggestuemedhjælper til en 30 timers stilling i vores selvejende hus med tiltrædelse den 16. august 2026. Vi venter dog også på den helt rette Langenæse.
Hvem er vi
Vi er Langenæsen. En hjertevarm, integreret og selvejende daginstitution med cirka 13 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn. Hver dag arbejder vi på at skabe et stærkt fællesskab for både børn og voksne, for i Langenæsen tror vi på, at et forpligtende fællesskab er båret af respekt og af tryghed – og begge dele er afgørende for børns udvikling.
I Langenæsen har vi alle sammen – børn, medarbejdere og forældre – en værdi og en vigtig plads, og vores vision er at være et trygt og udviklende sted at være barn. Det indebærer, at vi møder vores børn med empati og lærer dem at hjælpe de kammerater, som har brug for det. I Langenæsen inkluderer vi nemlig hinanden og sørger for, at alle er med. Derfor hjælper vi børnene til at se og opleve den unikke værdi, hvert eneste barn bringer ind i fællesskabet.
Vi er et lille hus, hvor børn og voksne trives i et overskueligt miljø, hvor alle kender alle. Forholdet mellem børn og voksne er kendetegnet af anerkendelse, for vi tror på, at tydelige, engagerede og omsorgsfulde voksne skaber børn, der har en tro på, at verden er åben, fordi de voksne er lige bag dem.
Vores vuggestue består af én børnegruppe, imens vores børnehave består af to børnegrupper med cirka 17 børn på hver stue. Børnehaven er kun opdelt under samling og til spisning – resten af dagen har vi åbne døre. Dette understøtter vores stærke fællesskab, hvor børnene kan se hinanden på tværs.
Vi har en økologisk fuldkostordning, der laves af vores egen køkkenleder i vores eget køkken og en ressourcestærk, imødekommende og samarbejdende forældregruppe, primært fra Aarhus C, Frederiksbjerg, Kongsvang, Åbyhøj og Viby, der stiller op til bestyrelse, arbejdsdage og årstidsfester.
Vores faste og stabile personalegruppe består af:
1 dagtilbudsleder
2 vuggestuepædagoger
3 børnehavepædagoger
4 pædagogmedhjælpere
1 køkkenleder
Du kan læse mere om Langenæsen, om vores værdier og om vores hverdag på: www.langenaesen.dk
Hvem er du
Vi søger en varm, skøn og meget gerne erfaren medhjælper til vores dejlige hus. Du elsker børn, og det kommer dig naturligt at være en tryg og forudsigelig voksen for både de 1-3-årige og de 3-6-årige, og det passer dig derfor godt, at dine 30 timer skal bruges sammen med begge aldersgrupper. Dog bliver du primært tilknyttet vores lille vuggestuegruppe, som vi kalder Pingvinerne.
Du har et godt overblik og en personlig ro, ligesom du er god til at holde hovedet koldt (og hjertet varmt) i en hverdag, der helt naturligt sommetider kræver, at de voksne er omskiftelige for at bevare roen hos børnene.
Langenæsens seneste tilsynsrapport fra august 2024 er utrolig flot med ‘fasthold pædagogik’ på alle tre tilsynsområder, hvilket er et super fint billede på den store, faglige ballast, Langenæsen bygger på. Du kan derfor roligt ro læne dig ind i vores pædagogik og i os – men det er også meget vigtigt for os, at du ikke venter på at blive sat i gang.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med husets tre pædagoger, vores øvrige medhjælpere, vores køkkenleder og vores dagtilbudsleder, og du er derfor også med til personalemøder og personaledage (og de plejer som regel at være både givende og hyggelige).
Vi drømmer om
- En dygtig medhjælper, der brænder for at gøre børnelivet i Langenæsen til et dejligt sted at være med dit varme væsen, din store ja-hat og din tidligere erfaring fra vuggestue eller børnehave.
- En kollega, der formår at danne sig et overblik over hverdagens rytme og som synes, det er fedt at tage ansvar for bl.a. diverse aktiviteter og lege.
- At du er tydelig, rolig og har en rummelig og anerkendende tilgang i mødet med både børn, forældre og kollegaer.
- At du kan give og modtage feedback for at yde den bedste kvalitet i forhold til vores kerneopgave.
- En kollega, der sætter pris på at indgå i et tæt arbejdsfællesskab, hvor vi alle løfter i flok, rykker sammen i bussen og hjælper hinanden, så vi sikrer, at dagligdagen fungerer – for både børn og for voksne. Derfor er du også fleksibel, når hverdagen kræver det.
- At du har et dejligt humør og bidrager til en dejlig hverdag.
Hvad betyder det at være selvejende
Som selvejende dagtilbud er det vores bestyrelse, og ikke Aarhus Kommune, der formelt er vores arbejdsgiver. Vores bestyrelse består af 6 forældrerpræsentanter, 1 personalerepræsentant og vores dagtilbudsleder.
Vores selvbestemmelse forkorter vejen fra tanke til handling og giver os et stort råderum til at kunne træffe de beslutninger, vi mener, er de rigtige for Langenæsen og for vores børn – af den grund er vi bl.a. en af de eneste institutioner i Aarhus Kommune, der kommer på hjemmebesøg inden institutionsstart.
Vigtige datoer
24. juni 2026 – deadline for ansøgninger
29. juni 2026 – forventet dato for samtaler med kandidater
16. aug. 2026 – forventet dato for, at medhjælper tiltræder
Det med småt
For spørgsmål kan Langenæsens dagtilbudsleder, Annette Meler, kontaktes på tlf: 41872983 eller på mail: ameler@aarhus.dk. Vi kalder løbende til samtaler, hvis det bliver nødvendigt, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse, ligesom det er et krav, at vi indhenter straffe- og børneattest.
Vi glæder os sådan til at høre fra dig, kommende Langenæse!
31437
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere