Det bedste tværfaglige team søger social- og sundhedshjælper, ved Sundhedsenhed Vejlby/Risskov
Går du med en drøm om at arbejde i en sundhedsenhed, hvor der er fokus på rehabilitering, tværfagligt samarbejde og at gøre borgerne mest muligt selvhjulpne? Vil du bruge og udvikle dine kompetencer indenfor rehabilitering som SSH ude hos borgerne? Så er det måske dig, vi søger!
Om jobbet:
Som social- og sundhedshjælper i sundhedsenheden varetager du overdragede sygeplejeopgaver samt pleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem. Du har fokus på rehabilitering og borgeroplæring og har blik for at gøre borger så selvhjulpen som muligt. Du besøger borgeren i eget hjem, og kommer rundt til borgerne i bil. Det er derfor et krav, at du har kørekort.
Som medarbejder i sundhedsenheden kommer du til at arbejde med ”nye” borgerforløb, dvs. borgere, som ikke er i forløb i kommunen i forvejen. Forløbene varer typisk 8-12 uger. Vi er dybt afhængige af dine observationer og tilbagemeldinger på borgernes fremskridt i rehabiliteringen i det daglige.
Vi har stor opmærksomhed på at du får en god introduktion til opgaverne. Vi er løbende i dialog ift. din kompetenceudvikling med fokus på din personlige læring og udvikling.
Teamet beskriver sig selv som:
- Et team med tæt fagligt samarbejde og respekt for hinanden og hinandens faglighed.
- Et sammentømret hold med plads til både alvor og humor.
- Et godt team at være ny i, da man altid kan få hjælp og stille spørgsmål.
- Et team med et godt arbejdsmiljø, hvor det er rart og trygt at være.
- Et team, hvor opgaverne er så spændende og meningsfulde, at en aftenvagt er blevet fast dagvagt.
Sundhedsenheden Vejlby/Risskov har til huse på Skejby Folkehus.
Vi er et team på ca. 36 medarbejdere bestående af sygeplejersker, terapeuter, SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter. Vi arbejder tværfagligt og alles indsats og faglighed er vigtig i arbejdet med og om borgeren og borgerens mål i forløbet.
Hvis du synes det er meningsfuldt at arbejde med at give borgerne nogle kompetencer og færdigheder tilbage, og det giver dig energi, så er det måske dig, vi står og mangler.
Din profil:
- Uddannet SSH
- Finder det meningsfuldt at arbejde rehabiliterende
- Er dygtig til relationsdannelse, og hurtig til at skabe tryghed i borgerforløbet.
- Er selvstændig og gerne kreativ i din måde at løse opgaverne på
- Ser forskelligheder som et potentiale for teamets udvikling
- Kan dokumentere og arbejde med borgers mål
- Har overblik og kan arbejde løsningsorienteret
- Er et forbillede for god kommunikation både mundtligt og skriftligt
- Har flair for at få borgerens ressourcer i spil, og arbejder fokuseret med rehabilitering og borgeroplæring.
- Bidrager med en positiv indstilling og godt humør.
- Har kørekort og kan cykle.
Derfor skal du vælge os:
- Høj grad af indflydelse på måden at løse opgaven på i samarbejde med borger og kolleger.
- Et team i faglig som kollegial udvikling, der gerne vil vores opgaver og hinanden.
- Engagerede kolleger og leder, der sammen med dig, vil være med til at skabe det fagligt bedste team i Aarhus Kommune.
- Et team med god trivsel, en humoristisk tone og et godt fællesskab i og udenfor arbejdstid.
- Tværfaglige møder i teamet, hvor der er mulighed for at få sparring på borgerforløbet samt sikre at vi arbejder efter samme mål.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt senest d. 1/3-2026 eller gerne før.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sine Jürgensen, sinju@aarhus.dk, eller på tlf. 5121 1670.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er mandag den 5. januar 2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler fredag den 9. januar 26 kl. 9-13.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
29360
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere