DII Børnehuset Nordlys søger Pædagogmedhjælper søges pr. 15 september 2025 eller hurtigst muligt herefter
Om jobbet
Robust og motiveret pædagogmedhjælper søges.
Vi søger en kollega som ved at kvaliteten i pædagogikken, passende udfordringer og nærvær, er afgørende i arbejdet med at understøtte de enkelte børns potentialer bedst muligt.
Vi er en Integreret institution med en kulturel og sproglig mangfoldighed, vi er normeret til 80 børn i alderen 0-6 år. Børnene og deres udvikling, læring og trivsel er det centrale omdrejningspunkt i vores arbejde. Vi tager fælles ansvar for at skabe optimale rammer, et trivsels-, lærings- og udviklingsorienteret miljø for ansatte, børn og forældre. Vi har fokus på stærke og brede læringsfællesskaber og det daglige arbejde med den styrkede læreplan.
Naturen som medspiller i pædagogikken.
Vores vision er at bringe dagligdagen ud i naturen og hente naturen ind i dagligdagen, - udnytte naturen som læringsrum optimalt. Du skal have lyst til udeliv året rundt.
Vores nye pædagogmedhjælper er til stede i børnenes hverdag og kan agere i et teamsamarbejde i hele huset. Du er en faglig nysgerrig, vedholdende, reflekterende og handlekraftig person, som har passion for dit arbejde med børn i 0-6 års alderen. Du kan arbejde struktureret og målrettet, men fungere også med uforudsigelighed.
Du er bevidst om det kollegiale samspils betydning, er åben, tillidsskabende og har en anerkendende nysgerrig kommunikation i forhold til både børn, forældre og personale.
Din profil
Vi søger en pædagogmedhjælper som der:
- er tålmodig, nærværende og tilstede sammen med børnene.
- Kan arbejde struktureret og målrettet i forhold til det enkelte barn, gruppen og samarbejdet på tværs i huset.
- Er tydelig og ansvarlig
- evner den gode anerkendende, inddragende og nysgerrige kommunikation, i forhold til både børn, forældre og personale.
- er stabil og robust
- tager ansvar for egen praksis og tør øve sig.
- Har gode formidlingsevner skriftligt såvel mundtligt.
Derfor os
Vi har og prioriterer:
- Ambitioner på alle børnenes vegne.
- Tidlig forbyggende indsats og forældre, som medspillere
- God kollegial kommunikation med fokus på det faglige arbejdsfællesskab
- Et godt arbejdsmiljø og en positiv deltagende indstilling til nytænkning og opgaveløsning
- Vi tør eksperimentere med nye pædagogiske praksisformer og evner at reflektere alene og sammen med vores kollegaer.
- Engagement, fleksibilitet, imødekommenhed og positiv tilgang til igangværende mål og tiltag
- Den gode anerkendende, inddragende og nysgerrige kommunikation i forhold til børn, forældre og personale.
Vide mere
Vil du vide mere, kan du på http://www.nordlys.dagtilbudaarhus.dk læse om afdelingen og hele Dagtilbuddet.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 06.09 2025
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om os
Vi er en del af Skejby Vorrevang dagtilbud, der består af 7 afdelinger i område Nord. Vi har forskellige særpræg, men arbejder tæt sammen og lægger vægt på en ressourceorienteret tilgang til arbejdet, hvor nye vilkår og rammer mødes på en konstruktiv og positiv måde.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Pædagogisk leder Gudrun Dahl
DII Børnehuset Nordlys Grydhøjvej 16A, 8200 Aarhus N
Mail: guda@aarhus.dk
28166
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere