DII Hasselhaven søger en faglig velfunderet og nærværende pædagog
DII Hasselhaven søger en faglig velfunderet og nærværende pædagog til en fast stilling på 37 timer pr. uge – opstart 1. juni 2026 i børnehaven (med mulighed for opstart allerede 1. maj)
Om jobbet:
Er du en initiativrig og fagligt velfunderet pædagog, og kan du fordybe dig i legende, omsorgsfulde og udviklende relationer? Så er det måske dig vi søger til en fast stilling i vores børnehavegruppe i DII Hasselhaven.
Om os:
I Hasselhaven lægger vi vægt på:
- Et varmt og udviklende børnemiljø
- Leg, læring og inkluderende fællesskaber
- Inklusion, omsorg og respekt for forskellighed
- Tæt samarbejde mellem børn, forældre og personale
Det er ikke vigtigt for os, om dette er dit første eller sidste pædagogjob – det vigtigste er, at du er en omsorgsfuld og imødekommende voksen, der med din faglighed både kan lære nyt og lære fra dig. Som vores nye kollega skal du bidrage til videreudviklingen af anerkendende, nysgerrige og legende fællesskaber blandt børn og voksne i Hasselhaven.
Ud over at være med til at skabe rammerne på stuen, skal du også tage del i den daglige planlægning og udførelse af aktiviteter i hele huset. Da vi er et lille hus, arbejder vi tæt sammen og har ofte temaer på tværs, hvor vi samarbejder ud fra et fælles læreplanstema.
Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med en høj faglighed, hvor alle arbejder med afsæt i Aarhus Kommunes Børne- og Ungepolitik og Neuropsykologisk relationel pædagogik.
Din profil:
Som pædagog hos os vil du:
- Planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter for børn fra 0-6 år i Hasselhaven
- Skabe en tryg, udviklende og lærerig hverdag for det enkelte barn og for børnegruppen
- Observere børnenes trivsel og udvikling, og iværksætte handling ud fra disse iagttagelser.
Samarbejde med kolleger, ledelse og forældre - Bidrage aktivt til det pædagogiske fællesskab og udviklingen heraf
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet pædagog med lyst til at arbejde med børn fra 0-6 år
- Du er imødekommende og omsorgsfuld i mødet med børnene.
- Du har fokus på den positive relation med børnene og tager ansvar for, at børnefællesskaberne trives.
- Du tager ansvar for den daglige organisering af børnegruppen, med sans for både at skabe udviklende rammer for det enkelte barn såvel som børnefællesskabet.
- Du prioriterer forældresamarbejdet og inddrager forældrene i arbejdet omkring børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
- Du har lyst til at være en del af et fagligt fællesskab, der tør sætte egen faglighed og praksis i spil.
- Du kan lide at lege og skabe legende fællesskaber og læringsmiljøer i den daglige praksis.
Derfor skal du vælge os:
- Vi prioriterer arbejdsmiljøet og det kollegiale samarbejde højt – har vi det godt med hinanden som voksne, smitter det af på børnegruppen.
- Vi er en fagligt velfunderet personalegruppe, som er engageret i arbejdet omkring det enkelte barns deltagelse i børnefællesskabet.
- Vi giver dig mulighed for at arbejde med netop din særlige pædagogiske interesse, hvad enten det er udeliv, musik, motorik eller noget helt andet.
- Du får særlig erfaring med at arbejde ud fra principperne i ”Neuropsykologisk Relationel Pædagogik”.
- Du får rig mulighed for at styrke din faglighed og udvikle dig på de punkter, der giver mening for dig.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Jakob Tarp på tlf. 41848514 eller mail: jata@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 15. april 2026.
Vi forventer, at der vil blive afholdt samtaler løbende.
Om os:
Vi ligger i det nordlige Aarhus og består af ti institutioner med ca. 700 børn og 200 medarbejdere.
- Vores fælles værdier er:
- Jeg har værdi som den, jeg er
- Vi vil lære
- Vi vil være sammen
- Vi vil være i balance
- Vi vil høres
- Jeg gør mit bedste.
Læs mere her: https://lystrupelsteddagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/hasselhaven
30550
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere