DII SOLSKIN SØGER TO MEDHJÆLPERE TIL VORES VUGGESTUE
Om jobbet:
Medhjælperstillingerne er som udgangspunkt på fuld tid (37 timer) i vores vuggestueteam. Den ene er til besættelse 1. juli og den anden til 1. august
Vi søger efter to kollegaer, som har et positivt sind og ønsker at samarbejde i et hus, hvor vi vægter fællesskabet højt. Se den fantastiske film, forældrerådet har lavet for at vise vores skønne sted. Solskin (aarhus.dk)
Lidt om Solskin: Vi er en integreret afdeling. Vores vuggestue er normeret til 18 børn og børnehaven til 40 børn. Vi har fantastiske rammer, som både tilgodeser, at vi arbejder meget sammen, men også kan dele børnegruppen op efter behov.
Vi bor i det samme hus som DII Søstjernen og deler legeplads og motorikrum/fællesrum med dem. Vi har også fælles personalerum og kender derfor hinanden godt. Vores køkkendame sørger for mad til børnene hver dag; også hvis vi f.eks. tager på tur ned til Brabrandsøen, som vi ligger lige ved siden af.
Din profil:
- Du brænder for arbejdet med de 0-3-årige.
- Du kan arbejde selvstændigt, er igangsættende og idérig.
- Du vil gerne både lege og lave forskellige aktiviteter med børnene, men også løse opgaver af praktisk karakter.
- Du er nærværende og empatisk i dit arbejde med det enkelte barn og børnegruppen.
- Du kan samarbejde med mange forskellige mennesker
Vi søger en kollega, der er god til at skabe tillid og ro til de mindste børn og en der ligesom os har en særlig lyst til at sætte gang i både planlagte og spontane aktiviteter. En god portion humor og en positiv tilgang til tingene er vigtig for os i hverdagen samt at alle tager medansvar for at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø.
Derfor skal du vælge os:
- Vi har nogle helt fantastiske vuggestuebørn.
- Vi er en meget engageret personalegruppe, der brænder for arbejdet med de 0-6-årige.
- Vi vægter nærvær og omsorg for det enkelte barn. Vi arbejder i små og store målrettede leg og læringsrum.
- Du får stor mulighed for at få indflydelse på at lave egne aktiviteter, da vi tror på, at det medfører størst arbejdsglæde.
- Forældregruppen i Solskin er meget engageret. De vil meget gerne bidrage til og inddrages i hverdagen.
- Som kollegaer bestræber vi os på at være fleksible overfor hinanden, da vi tror på, at det gavner både vores arbejdsliv og vores privatliv.
Vi øver os på at stille nysgerrige spørgsmål ind til hinandens praksis og sammen reflektere over dette på vores personalemøder.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Udgangspunkt 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
For yderligere informationer er du velkommen til at pædagogisk leder Lisbeth Skjellerup på sseli@aarhus.dk eller ringe til 41 87 41 33.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 20.06.2025
Stillingerne er ledige til ansættelse 01.07 og 01.08. Samtaler afholdes tirsdag d. 24.06 fra kl. 12
Om os
Vi er del af Brabrandsøens Dagtilbud, som består af 10 afdelinger. Vi bor i naturskønne omgivelser ved Brabrandsøen og Årslev Engsø.
27469
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere