Ellevangskolen søger 2 skolepædagoger til kommende 0. årgang
Banker dit hjerte for indskolingen, og brænder du for at skabe deltagelse for alle børn?
Matcher dit børnesyn vores, er du stærk i relationer og et empatisk menneske?
Så er det lige dig, vi gerne vil have ombord, når vi vil lave en styrket indsats for alle børn i 0. klasse.
I hele Børn og Unge og hos os arbejder vi med Bredere Børnefællesskaber, som handler om at skabe deltagelsesmuligheder og gode fællesskaber for alle børn. Det gør vi blandt andet ved at zoome ind på skolestarten, som er meget vigtig for et godt børneliv i skolen. At vi kommer godt fra start – både i overgangen fra daginstitution til skole og til SFO og alle øvrige overgange i skolen.
Om os:
Ellevangskolen er en skole og en SFO i bevægelse med plads til forskellighed. Bevægelse, både fysisk, mentalt og socialt, er en naturlig del af hverdagen med fokus på læring, sundhed og trivsel. Vi har traditioner, der styrker fællesskabet på tværs af skolen og i SFO.
Dette sker blandt andet med udgangspunkt i Unicefs børnerettigheder og vores arbejde som rettighedsskole, hvor vi lærer børnene at indgå i et fællesskab.
Ellevangskolen er en folkeskole placeret i Vejlby-Risskov med ca. 900 elever og omkring 110 medarbejdere. Skolen er placeret i Vejlby-Risskov tæt på by, skov og strand. Vi har dygtige elever, kompetente kolleger, ledelse tæt på, plads til gode ideer og en positiv, læringsfokuseret atmosfære.
Vi er en skole med en diversitet, vi er stolte af, og som socioøkonomisk afspejler det danske samfund tæt på én til én. Det oplever vi som en positiv dimension for børnene i deres læring, dannelse og respekt for den enkelte.
Om jobbet:
I vores indskoling har vi fokus på at komme godt i gang med skolelivet, og at alle børn skal have en plads i fællesskabet. Vi ønsker derfor at skrue op for den tid, hvor der er to voksne i en klasse og vil ansætte to ekstra pædagoger til at støtte op om den prioritering.
Du vil have timer både i undervisningen og i SFO og være en del af det professionelle samarbejde vi har om at udvikle de fysiske rammer, så klasseværelser bliver læringsrum, som kan anvendes til både individuel fordybelse og fællesskabende aktiviteter for alle børn.
Det professionelle samarbejde skal udvides, og vi skal arbejde mere tværfagligt om alle overgange for børn i undervisning og SFO. Vi vil desuden prioritere et tættere samarbejde og støtte de børn, som har brug for det.
Din profil:
Vi søger en pædagogisk uddannet fagprofessionel, som gerne må have interesse for eller erfaring med det specialpædagogiske felt.
Du skal naturligvis brænde for dit fag og brænde for at gøre en forskel.
Du skal være en teamplayer og være indstillet på at indgå i lærende fællesskaber, hvor vi ligeværdigt byder ind i samarbejdet.
Det er afgørende, at du er relationel stærk, og at du har gode evner til at samarbejde med både børn, forældre og fagprofessionelle.
Som person skal du være tålmodig, tydelig, opmærksom, indlevende og tolerant. Du skal være fleksibel og engageret og have et godt humør.
Det er en fordel, hvis du er pædagoguddannet.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Deltid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pia Ellegaard Jørgensen på telefon.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 18-06-2025
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 26
27465
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere