ENGDALSKOLEN SØGER EN ENGAGERET SKOLEPÆDAGOG TIL SFO OG indskolingen
Fast stilling på 35 timer/uge pr. 1. august 2026
Er du en engageret og relationsstærk pædagog, der brænder for børns trivsel, læring og fællesskaber – både i skole og fritid? Vil du være en del af en ambitiøs skole, hvor SFO og undervisning tænkes tæt sammen? Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger en positiv og idérig skolepædagog, der med energi og faglighed kan bidrage til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn – både i undervisningen og i SFO.
Om stillingen
Du bliver tilknyttet både undervisning og SFO og får en central rolle som klassepædagog. Du vil indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde med lærere og pædagoger om børnenes læring, trivsel og fællesskaber – hele dagen.
SFO’en er ikke et tillæg til skolen – den er en integreret del af børnenes hverdag og vores fælles kerneopgave. Vi arbejder målrettet med at skabe sammenhæng mellem undervisning, leg og fritid, så børnene oplever helhed, mening og stærke relationer.
Om SFO Engdalskolen
SFO Engdalskolen er en stor og levende SFO med ca. 470 børn fra 0.–3. klasse og omkring 30 engagerede medarbejdere.
Vi er organiseret i:
- Væksthuset (0.–1. klasse)
- Fristedet (2.–3. klasse)
- samt vores fantastiske udeområde Udkanten
SFO’en er kendetegnet ved høj faglighed, stærke børnefællesskaber og et tydeligt fokus på legens betydning for børns udvikling og dannelse.
Vi søger en pædagog, der:
- er fagligt velfunderet og trives i både undervisning og SFO – med blik for at skabe sammenhæng mellem undervisning, leg og fællesskaber
- har et anerkendende børnesyn, arbejder relationskompetent og inkluderende og skaber deltagelsesmuligheder for alle
- brænder for aktiviteter, leg og stærke børnefællesskaber
- samarbejder tæt med kolleger og forældre om trivsel og klassefællesskab
- er fleksibel, konstruktiv og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
- møder børnene tydeligt og respektfuldt (uden brug af skæld ud) og gerne bringer særligekompetencer i spil f.eks. inden for udeliv, musik, teater, eller noget helt andet
Vi tilbyder:
- en arbejdsplads med højt til loftet, stærkt fællesskab og en tydelig pædagogisk retning
- en skole, hvor pædagoger er en integreret og værdsat del af kerneopgaven
- tæt teamsamarbejde, indflydelse og råderum i opgaveløsningen
- fokus på udvikling af brede børnefællesskaber i både undervisning og SFO
- en nærværende, fleksibel ledelse og gode fysiske rammer tæt på naturen ved Brabrand Sø
Løn og ansættelse
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og efter forhandling med den faglige organisation.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om os på:
www.engdalskolen.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
SFO-leder Torben Slyngborg
Mobil 4185 6998 eller mail tors@aarhus.dk
Ansøgning
Ansøgningsfrist: tirsdag d. 26.5.2026 kl. 12:00
Samtaler forventes afholdt: torsdag eller fredag d. 28. eller 29. maj
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Engdalskolen
Engdalskolen er en mangfoldig og attraktiv folkeskole med ca. 1050 elever fra 0.–9. klasse og ca. 100 medarbejdere.
Vi er lokalområdets foretrukne skole, og det forpligter. Vi arbejder målrettet med:
- stærke børnefællesskaber
- deltagelsesmuligheder for alle
- et tæt og forpligtende samarbejde mellem faggrupper
- at udvikle livsmod og livsduelighed hos vores elever
Vi tror på, at relationer er fundamentet for både læring og trivsel – og at pædagoger spiller en helt central rolle i dette.
31031
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere