Engdalskolen søger lærer til biologi, fysik/kemi og geografi i udskolingen
Du har nu muligheden for et vikariat i udskolingen på Engdalskolen. Stillingen består primært af undervisning i biologi, fysik/kemi og geografi i på 7.-9.årgang, og du bliver en del af årgangsteamet på 9.klassetrin.
Vi søger en lærer som:
- Er læreruddannet med linjefag eller har undervisningskompetence i naturfagene
- Er didaktisk velfunderet, og kan tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger
- Er motiveret for at lægge energi i det relationelle arbejde
- Brænder for at lave god undervisning for alle børn
- Går til det daglige arbejde med engagement, humor og energi.
- Kan se sig selv på en skole, hvor vi har en ambition om ikke at være middelmådige
Om os:
Engdalskolen er en attraktiv og mangfoldig skole beliggende i Gammel Brabrand – tæt på skoven, Brabrandstien og Engsøen. Vi er lokalområdets foretrukne skole, og forstår os selv som en skole med en åben og anerkendende tilgang til alle vores elever og deres forældre. Vi ser fællesskabets ramme som et vigtigt grundlag for dannelse og uddannelse og vi vil være en skole, der udvikler både livsmod og livsduelighed hos vores elever.
Engdalskolen er en 4/5 sporet skole beliggende i Gl. Brabrand. På skolen er der ca. 1000 elever fra 0. til 9. klasse, 70 lærere og 30 pædagoger.
Det praktiske:
Stillingen er på deltid, og med tiltrædelse snarest, - meget gerne fra den 9. december 2024. Da opslaget er begivenhedsbestemt, kan der ikke umiddelbart angives en dato for vikariatets udløb.
Hvis du vil vide mere:
Henvendelse omkring stillingen rettes til udskolingsleder Jacob Hansen på 23 37 64 59.
Find i øvrigt oplysninger om skolen på vores hjemmeside: www.engdalskolen.aarhus.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 5. december 2024
25288
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere