Er du den pædagogmedhjælper, der skal være vores nye ’Vesterboer’ og være med til at forme fremtidens læringsmiljøer?
Er du motiveret af udvikling, og har du lyst til at sætte dit præg i et hus, hvor forandring ikke bare er noget, vi taler om, men noget vi gør sammen? Så er Børnehuset Vesterbo måske din næste arbejdsplads.
Børnehuset Vesterbo er en integreret institution med ca. 80 børn i alderen 0-6 år og beliggende tæt på Botanisk Have. Vi søger en pædagogmedhjælper til en fast stilling i børnehaveafdelingen snarest muligt. Hos os bliver du en del af et hus, hvor vi arbejder professionelt og reflekteret med vores pædagogiske praksis; vi er nysgerrige på hinanden, deler viden og udvikler os sammen.
Vi er et stort hus med en mangfoldig børnegruppe og familier fra mange forskellige baggrunde. Det giver os både spændende udfordringer og særlige muligheder i hverdagen.
Hos os tager vi udgangspunkt i børnenes behov og ressourcer og arbejder ud fra forståelsen af, at børn gør det bedste, de kan. Vi skaber læringsmiljøer, hvor alle børn oplever deltagelse, mestring og succes.
Lige nu står vi i en særlig situation: Vi er genhuset. Det giver dig en unik mulighed for at være med, når vi flytter tilbage og sammen skaber inspirerende, legende og inkluderende læringsmiljøer fra bunden og vi ser frem til at høre dine perspektiver.
Hos os får du:
- Et mangfoldigt børnehus med både erfarne og nye medarbejdere.
- Mulighed for at præge indretningen af nye læringsmiljøer i forbindelse med vores tilbageflytning.
- Medindflydelse på udviklingen af vores pædagogiske kultur.
- Et fagligt fællesskab med fokus på refleksion, feedback og løbende udvikling.
- En hverdag med fokus på tryghed, nærvær og udvikling i børnehøjde.
- Plads til leg, nysgerrighed og eksperimenter – hvor det er okay at prøve sig frem.
- Et hus, der tør tænke kreativt og gøre det ekstra for børn, forældre og kollegaer.
Vi leder efter dig, som:
- Er smilende, rummelig og god til at møde mennesker hvor de er.
- Er mødestabil, fleksibel og omstillingsparat- både i forhold til mødeplan og arbejdsopgaver.
- Har lyst til både leg og fordybelse- og formår at tage initiativ til forskellige arbejdsopgaver.
- Er nærværende og anerkendende overfor børnene og går i øjenhøjde.
- Er robust – både fysisk og psykisk. Meget af vores arbejde foregår på gulvet i øjenhøjde med børnene, så du vil ofte skulle op og ned fra gulvet.
- Kan se det udendørs rum som et rart og inspirerende sted at lege og drage omsorg- idet vi bruger legepladsen og området omkring en del.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Jonas Kiilerich Lyhne på jokil@aarhus.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer i tidsrummet 06.30-17.00
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansættelse: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: 6. maj 2026
Vi afholder samtaler løbende, så vi opfordrer dig til at søge stillingen med det samme, hvis du er interesseret.
30752
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere