Er du socialpædagog eller ergoterapeut? - Vi søger nemlig to medarbejdere, der kan indgå i den socialpædagogiske hverdag
Om jobbet:
Vi søger to medarbejdere, der kan indgå i den socialpædagogiske hverdag på solgården og sagagården.
Solgården startede som tilbud for unge voksne borgere med autisme og varigt kognitive funktionsnedsættelser i oktober 2020. I november 2022 flyttede seks unge borgere ind i vores nye afdeling Sagagården. Solgården og Sagagården er nu to helhedstilbud og dækker både servicelovens §104 (aktivitets- og samværstilbud) og §108 (bo-tilbud). De to tilbud ligger i nyrenoverede rammer i vores skønne omgivelser i Vikingedalen i Højbjerg.
Vi har fokus på at skabe gode rammer for det tværfaglige samarbejde, for herigennem at skabe trivsel og livskvalitet for både borgere og medarbejdere.
Vores borgere har alle autisme eller stærkt behov for struktureret pædagogik, og har samtidig en varig kognitiv funktionsnedsættelse. De har behov for guidning, vejledning og pædagogisk støtte til ganske mange opgaver, herunder sundhedsfaglige opgaver og for nogle personlig pleje.
Der må forventes udadreagerende og selvskadende adfærd i forskelligt omfang fra borgerne men vi er fokuseret på at minimere dette via vores pædagogiske indsatser.
Vi har deltaget i et nationalt udviklingsprojekt vedr. LA2U via Socialstyrelsen der netop sigtede mod at nedbringe magtanvendelser.
Vi arbejder generelt systematisk og fagligt fokuseret på at øge trivslen hos den enkelte borger.
Ingen kan alt, alle kan noget og sammen kan vi endnu mere - men vi håber du kan sige ja til meget af nedenstående:
- Du har erfaring med samarbejde med borgere med autisme og kognitive funktionsnedsættelser.
- Du har kendskab til udadreagerende adfærd.
- Du er god til at strukturere, motivere og udfordre i trygge rammer.
- Du har erkendelse af, at sundhedsfaglige opgaver er en del af kerneopgaven.
- Du er involverende, inddragende og respektfuld i mødet med borgerne
- Du vil gerne formidle og dele ud af din faglige viden.
- Du trives med en høj grad af teamsamarbejde og giver kolleger efter dig en god start på arbejdsdagen.
- Du drives af aktivt at påvirke og udvikle vores arbejdsplads.
- Du har kørekort, og er villig til at køre vores bus.
Vi ser positivt på erfaringer, kompetencer og anvendelse af relevante faglige metoder eksempelvis: autismepilot, KRAP, neuropædagogik, ASK, LA2, Åben Dialog, konflikthåndtering og/eller kendskab til psykiatriske udfordringer.
Derfor skal du vælge os:
- En arbejdsplads med fokus på udvikling af et stærkt fagligt fællesskab og et fokus på et sundt psykisk arbejdsmiljø.
- En arbejdsplads der prioriterer at arbejde i dybden vedr. den enkelte borgers støttebehov – du kommer til at arbejde med en udfordrende og spændende målgruppe, hvor din indsats gør en forskel
- En arbejdsplads der ønsker dit aktive bidrag til udvikling, fagligt og kulturelt.
- En arbejdsplads der stiller gensidige forventninger, og viser du er vigtig.
- Fokuseret kompetenceudvikling.
- En arbejdsplads hvor vi støtter og passer på hinanden
- En arbejdsplads hvor vi vil smitte med begejstring.
- Fagfaglige dage til fx udarbejdelse af handleplaner, udarbejdelse af pæd. projekter mv.
- Supervision og temadage
Giver ovenstående mening for dig, vil vi meget gerne se din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Camilla Gertz Madsen på telefon 4185 4172. Evt. spørgsmål kan desuden stilles via mail:
mgca@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 25. maj.
Samtaler afholdes løbende, sandsynligvis med kort frist.
Ansættelsen vil gælde fra d. 15. juni 2026 eller snarest derefter.
Om os
Center for autismetilbud til voksne (CAV) er en del af Voksne, Job og Handicap i Aarhus Kommune. Vi er et center i vækst og udvikling, hvor du vil blive en del af et center med en høj faglighed og med et skarpt fokus på kompetenceudvikling. Vi sætter en ære i at inddrage borgere, medarbejdere og det omgivende samfund, når vi skal udvikle nye indsatser og tilbud.
I CAV arbejder vi med udgangspunkt i et Fælles Fagligt Fundament der gælder for hele Voksen Job og Handicap. Det pædagogiske metodeafsæt er KRAP, ASK, Neuropædagogik og Åben Dialog. Vi vægter samarbejde højt og sætter pris på et godt og udviklende arbejdsmiljø med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi er innovative og tilbyder gerne nye og utraditionelle løsninger og tilbud til vores borgere for at understøtte borgernes selvbestemmelse og livsmestring bedst muligt i et tæt samarbejde med borgerens netværk.
25-05-2026
30918
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere