Erfaren Social- og Sundhedsassistent til aftenvagt søges
Om jobbet:
Vil du være aftenvagten, som skaber tryghed, nærvær og gode stunder for vores beboere, når dagen går på hæld?
På Plejehjemmet Augustenborggade 27 søger vi en erfaren social- og sundhedsassistent til en fast aftenvagtsstilling på 30 timer ugentligt.
Vi er et lille plejehjem med 31 boliger, hvor nærhed, relationer og høj faglighed går hånd i hånd. Her kender vi hinanden, hjælper hinanden og arbejder sammen om det vigtigste af alt: at skabe et godt liv for vores beboere.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt.
Stillingen:
- 30 timer ugentligt
- Fast aftenvagt
- 5-2-rul
- Arbejde hver anden weekend
- Tiltrædelse efter aftale eller senest 1. september 2026
En god start:
Når du starter hos os, sørger vi for, at du kommer godt fra land.
Du får:
- Mentorordning
- Grundig introduktion i både dag- og aftenvagt
- Kendskab til huset, beboerne og kollegaerne på tværs af vagtlag
- Løbende sparring og faglig støtte
Vi ønsker, at du føler dig tryg i rollen og bliver en naturlig del af fællesskabet fra starten.
Din profil:
Vi søger dig, der
- er uddannet social- og sundhedsassistent
- har erfaring fra ældreområdet
- har høj faglighed og blik for borgersikkerhed
- kan gå foran og bidrage til den faglige udvikling i teamet
- arbejder tværfagligt og personcentreret
- er ansvarsbevidst og selvstændig
- kan skabe hjemlighed, tryghed og gode stunder sammen med beboerne
- har respekt for beboernes ønsker og selvbestemmelse
- er god til at samarbejde med både kollegaer og pårørende
- bidrager til et arbejdsmiljø præget af ordentlighed, humor og hjælpsomhed
Derfor skal du vælge os:
Et plejehjem hvor livet leves
Vi ligger tæt på centrum, men langt fra byens støj og travlhed.
Hos os handler plejehjemslivet ikke kun om pleje og omsorg. Vi tror på, at mennesker trives bedst i fællesskaber, og vi arbejder hver dag for at skabe et hjem, hvor beboerne oplever livsglæde, selvbestemmelse og meningsfulde relationer.
Vi har hyggelige fællesarealer, en dejlig have og et aktivt hus med sang, musik, gåture, udflugter og andre aktiviteter. Beboerne har stor indflydelse på de aktiviteter og oplevelser, der fylder kalenderen.
For os er det vigtigt, at beboerne fortsat har mulighed for at folde deres liv ud og bevare det, der giver mening for dem.
Høj faglighed og stærkt samarbejde
Vi arbejder ud fra en personcentreret tilgang, hvor beboernes ønsker, behov og ressourcer er omdrejningspunktet for vores indsats.
Samtidig har vi stor fokus på faglig kvalitet, borgersikkerhed og tværfagligt samarbejde.
Du bliver en del af et engageret team bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, terapeuter, ledelse, frivillige og pårørende. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi bringer vores forskellige kompetencer i spil og lærer af hinanden.
Vores vision er:
"At samarbejde fører til sammenhold."
Det mærkes i hverdagen, både mellem kollegaer, beboere og pårørende.
Om afdelingen:
Plejehjemmet Augustenborggade 27 er et harmonisk plejehjem, hvor der er plads til forskelligheder, både for beboere og personale. Vi har indrettet os hyggeligt og hjemligt, og vi har gode fælles områder både inde og ude, fx har vi en dejlig indbydende have. Vi er et plejehjem med 31 boliger, hvilket er et antal, som gør, at hverdagen føles nemmere og mere overskuelige for vores borgere og pårørende.
Vi går meget op i at skabe fællesskaber med personalet og borgerne imellem. Vores beboere skal have mulighed for at folde deres liv ud, også selvom de bor på plejehjem.
Vi er smilende, glade og parate til at kramme samtidig med, at vi har en høj faglighed. Vi synes selv, vi er gode til at favne mennesker i al deres mangfoldighed, når livet føles svært.
Vi glæder os til at se dig, hvis du får lyst til at komme forbi - kaffen er altid klar.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. september 2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 30 timer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Merete Poulsen mobil: 23269949 eller Viceforstander Signe Seldrup Kaysen mobil: 24446201
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 16. juli 2026
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 20. juli 2026
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
31590
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere