Ergoterapeut søges til barselsvikariat i vores tværfaglige team i Viby, Pleje og Rehabilitering Aarhus Kommune
Ergoterapeut til barselsvikariat i Pleje og Rehabilitering i Viby
Er du klar til at gøre en forskel hver dag? Vil du arbejde i et tværfagligt team, der brænder for at understøtte borgere i at bevare deres funktionsevne og livskvalitet? Og trives du samtidig med længerevarende borgerforløb, hvor du får mulighed for at opbygge tætte relationer og et solidt kendskab til den enkelte? Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat som ergoterapeut i vores team!
Hos Sundhed og Omsorg arbejder vi for, at borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, behov og ressourcer. I pleje og rehabilitering varetages sygepleje, pleje, praktisk hjælp, træning og rehabilitering for borgere, der har brug for støtte i en længerevarende periode. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og borgersikkerhed. Vi arbejder med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Om afdelingen:
Hjemmeplejen Viby er et mangfoldigt team, som vil hinanden og giver plads til forskelligheder. Vi er et team, hvor det gode arbejdsmiljø er noget vi skaber i fællesskab med ordentlighed, hjælpsomhed og højt humør. Vi arbejder systematisk med forbedringsarbejde. Vi udvikler fagligheden tværfagligt og lægger stor vægt på det gode samarbejde.
Der er ansat social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt kompetenceudviklende sygeplejerske og fysioterapeut. På tværs i organisationen har vi desuden en bred pallette af sparringspartnere blandt andet diætister, farmakonomer, kvalitetsudviklere, APN og nøglepersoner inden for demens, hjerneskade, misbrug, psykiatri og socialt udsatte.
For alle faggrupper gælder det, at opgaveløsningen foregår ud fra en helhedsorienteret tilgang. Det betyder, at du selvstændigt eller sammen med de øvrige faggrupper deltager i helhedsindsatsen omkring borgeren, for at sikre en stærk tværfaglig indsats. Der er stor diversitet i borgersegmentet i Viby, hvilket gør at to dage aldrig er ens.
Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes 5 ledetråde og er godt i gang med implementeringen af selvstyrende teams, hvilket harmonerer godt med den nye ældrelov og dens bærende værdier om selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og ledelse, tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Borgergrundlaget i Viby er præget af stor mangfoldighed. Vi samarbejder tæt med flere bosteder i MSB og andre aktører i borgerens liv. Du får derfor mulighed for at arbejde med mere og mindre komplekse rehabiliterings- og omsorgsforløb, som kræver høj faglighed og tæt samarbejde med både borgere og kolleger.
Vi tilbyder:
- Et stærkt, tværfagligt team, hvor samarbejde og faglighed er i fokus
- Høj grad af indflydelse og ansvar for dine egne forløb i samarbejde med borgerne og dine kolleger
- Et arbejdsmiljø med et stort fokus på trivsel og et godt socialt fællesskab
- Mulighed for faglig udvikling og sparring i et professionelt miljø
- En introduktion, der er tilpasset dine kompetencer og erfaring
Dine opgaver vil omfatte både kortvarige rehabiliteringsforløb og vedligeholdende indsatser, herunder:
- Træning og rehabilitering efter SEL §§ 86.1, 86.2 og 83a
- Udredning af borgers funktionsevne og behov for hjælpemidler
- Koordinering af rehabiliteringsforløb i samarbejde med det tværfaglige team
- Målformulering og opfølgning i tæt samarbejde med borgeren og deres netværk
- Inddragelse af relevante test og målemetoder
- Overdragelse og vejledning i ADL-indsatser til social- og sundhedspersonale
- Forløbsansvar og koordinering – herunder kontakt til pårørende og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
- Dokumentation og opfølgning i CURA
Din profil:
Vi forestiller os, at du:
- Er god til at skabe relationer og arbejde selvstændigt, samtidig med at du er en aktiv del af teamet
- Vil indgå i og bidrage til et positivt monofagligt og tværfagligt samarbejde med lyst til udvikling.
- Kan inddrage borgerens ressourcer og netværk, samt kan sætte værdifulde mål med borgeren
- Gerne har erfaring med CURA og dokumentation
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er et barselsvikariat med mulighed for fastansættelse, og ønskes tiltrådt pr. d. 01.10.2025 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceleder Sarah Larsen-Ledet på telefonnummer: 41856076 eller mail: lasar@aarhus.dk. Du er også meget velkommen til en kop kaffe og en uformel snak på Folkehuset i Viby.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 17.08.2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 28.08.2025.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. (obligatorisk afsnit)
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
27713
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere