Ernæringsassistent eller lignende til Åbygård plejehjem
Om jobbet:
Kunne du tænke dig at blive frisat hvor tillid og frisættelse under ansvar er de bærende elementer i arbejdet med at lykkedes med kerneopgaven, så læs endelig videre……
Vi søger en kreativ og dygtig kollega på 37 timer til plejehjemmet Åbygård, som har lyst og modet på frisættelse – vi er nemlig et af de 10 plejehjem som er blevet frisat.
Er du en passioneret og kreativ person der er glad for at lave hjemmelavet mad – og kan du lide at gøre hverdagen til en fest, så er jobbet måske noget for dig?
Vi har en fantastisk placering i Åbyhøj tæt på centrum, og i skønne grønne omgivelser midt i et dejligt villakvarter, med en tilhørende nyrenoveret cafe, hvor der kommer borger udefra og spiser sammen med beboerne til frokost – Vi har også en skøn gårdhave, et orangeri og en have med bl.a. krydderurter, frugttræer m.m.
Beboerne er meget engagerede ift. maden – vi har bl.a. flere fester, madklub, damefrokoster, temadage og restaurant besøg.
Vi søger en kreativ Kollega, der kan lide at lave hjemmet lavet mad, lige fra ”mormor mad” til mere moderne mad til vores meget madinteresserede beboer.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, fortrinsvis i dagtimerne, og med weekendvagt hver 4 weekend. Der er mulighed for fleksibilitet og selvstændig planlægning af arbejdsdagen. Sammen med dine kollegaer og beboerne får du mulighed for at sætte dit præg på menuerne med respekt for både tradition og fornyelse.
Der er udover dig tilknyttet 2 ernæringsassistenter i huset.
Jobbet indebærer blandt andet:
- Tilberedning af måltider fra bunden med fokus på smag, variation og ernæring
- Menuplanlægning med fokus på klimavenlig kost, økologi og bæredygtighed
- Indkøb og varebestilling med blik for sund økonomi
- Samarbejde med plejepersonalet omkring beboerne, f.eks. i forhold til beboere som er småtspisende eller har dysfagi
- Deltagelse i ernæringsfaglige netværksmøder på tværs af distriktet
- Sparring med diætist og konsulenter i Enhed for Måltider og Ernæring
- Overholdelse af fødevarelovgivning og egenkontrol, herunder rengøring af køkken
Vi søger dig, som:
- Er uddannet ernæringsassistent, kok, økonoma, eller tilsvarende.
- Tænke kreativt, og kan lide at lave hjemmelavet mad ift. beboernes behov og ønsker – vores beboer er med til at bestemme menuen
- Har et stærkt planlægningsgen og kan arbejde struktureret og selvstændigt
- Forstår betydningen af måltider som en vigtig del af beboernes livskvalitet
- Har interesse for bæredygtighed, klimavenlig mad og sæsonens råvarer
- Trives i et miljø med mange relationer og bidrager med positiv energi og godt humør
- Ser værdien i tværfagligt samarbejde og bidrager med faglig sparring
Derfor skal du vælge os:
Hos os får du ikke bare et job – du får en meningsfuld hverdag, hvor dine evner og dit engagement kan mærkes. Vi tilbyder et arbejdsmiljø med høj faglighed, hvor du får frihed til at forme din rolle og bidrage med idéer og initiativ. Her er plads til både fordybelse og udvikling, og vi prioriterer trivsel og et godt kollegaskab højt.
Når du starter hos os, sørger vi for, at du får en god opstart gennem et grundigt introduktionsforløb, så du bliver klædt på til opgaverne.
Du får:
Fleksible arbejdstider, primært i dagtimerne, så der også er balance mellem arbejde og fritid.
- Mulighed for at sætte dit kreative præg
- Engagerede kolleger
- Mulighed for udvikling
- Involverende og lyttende ledelse
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. marts 2026 eller snarest.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Marlene Ravn Wegener, tlf. 51227803.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 09. januar 2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
29497
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere