Eventpraktikant til Aarhus Events
Om jobbet:
Er du passioneret omkring eventplanlægning og ønsker du at få praktisk erfaring med at skabe store og spændende events? Så er du måske vores nye eventpraktikant!
Vi søger en engageret og initiativrig praktikant til at blive en del af vores dynamiske eventteam i Aarhus Events. Praktikperioden er fra primo august og varer minimum to måneder. I Aarhus Events planlægger og afholder vi en række store byevents, der engagerer og samler byens borgere. Som eventpraktikant vil du få mulighed for at arbejde med nogle af de mest spændende og populære begivenheder i byen.
Arbejdsopgaver:
- Støtte op om planlægning og gennemførelse af events
- Koordinering af praktiske opgaver før, under og efter events
- Kommunikation med leverandører, samarbejdspartnere og frivillige
- Hjælpe med markedsføring og kommunikation omkring events, herunder sociale medier og nyhedsbreve
- Deltage i møder og planlægningssessioner
- Varetage administrative opgaver relateret til events
- Sørge for at alt praktisk er på plads, og at eventen forløber glat.
Din profil:
Vi søger dig, der:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse (f.eks. Service- og oplevelsesøkonom, oplevelsesøkonomi, Event Management, Kommunikation, Marketing eller lignende)
- Er struktureret, selvstændig og kan holde styr på flere opgaver ad gangen
- Har et stort engagement og en positiv indstilling til at arbejde i et travlt og alsidigt miljø
- Har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt
- Er fortrolig med sociale medier og digitale platforme
- Er en holdspiller, der trives i samarbejde med andre, men også kan tage ansvar og arbejde selvstændigt.
Derfor skal du vælge os:
- En spændende og lærerig praktikstilling i en travl og alsidig arbejdsplads
- Mulighed for at få erfaring med planlægning og afvikling af store events og dermed forstå̊ de bagvedliggende processer der skal til, for at få et vellykket event
- Viden indenfor idé- og konceptudvikling af et event
- Færdigheder indenfor kommunikation, både eksternt og internt samt viden om og færdigheder på SOME i form af markedsføring af events
- Forståelse for hvordan eventplanlægningen (eventpladslayout, program, skiltning, kommunikation) har indflydelse på gæstens oplevelse af eventen
- Et tæt samarbejde med erfarne kolleger og muligheden for at udvikle dine praktiske færdigheder
- En uformel og hyggelig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
- Mulighed for perioder med fleksible og skiftende arbejdstider, alt efter eventens planlægning og afvikling.
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en ulønnet praktikplads.
Praktikperioden varierer afhængig af, hvilken uddannelse der er tale om. Det er en forudsætning for praktikken, at du får den godkendt på studiet. Praktikken er ulønnet og på fuld tid, men der er gode muligheder for fleksibilitet i forhold til studiet eller et studiejob. Praktikperioden er fra primo august og varer minimum to måneder. Aftales nærmere, så det passer dig bedst muligt.
Ugentligt timetal: Fuldtid.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Allan Tambo Christiansen på telefon +4551566536.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 18-05-2025
Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 22, 27. maj.
Om os
Aarhus Events hjælper eventarrangører inden for sport, kultur, viden og øvrige events. Vores mål er at sikre endnu flere events i Aarhus til glæde for byens borgere, gæster og erhvervsliv. Vi hverver og udvikler større events med internationalt sigte. Aarhus Events fungerer som lokalt bindeled mellem arrangører og Aarhus Kommune.
Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!
26875
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere