Eventyrskoven søger pædagogmedhjælpere
Brænder du for at arbejde med børn i alderen 0–6 år, og har du lyst til at være en del af et større pædagogfagligt fællesskab? Så er Eventyrskoven måske et godt sted for dig.
Nogle af vores dygtige medhjælpere starter på studie, og derfor søger vi nye dygtige medhjælpere til 3 spændende stillinger
Eventyrskoven søger to pædagogmedhjælpere til 37 timers fastansættelse og en pædagogmedhjælper på 30 timer i en tidsbegrænset stilling frem til 01.02.2027, til vores dejlige institution
Stillingerne er som udgangspunkt knyttet til hele institutionen, hvilket betyder at man kan opleve at være både i vuggestuen og børnehaven.
Om jobbet:
Som pædagogmedhjælper i Eventyrskoven bliver du en del af et fagligt team, hvor nærvær, relationer og struktur er centrale omdrejningspunkter i arbejdet med børnene.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- indgå aktivt i børnenes leg og hverdag
- understøtte børns trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaber
- samarbejde tæt med pædagoger og øvrige kolleger
- bidrage til en struktureret hverdag med tydelige rammer
Vi har en hverdag med mange skift og forskellige opgaver, og det er derfor vigtigt, at du kan bevare overblikket og er fleksibel i din tilgang.
Vi er et alsidigt hus med mange forskellige børn, herunder også børn i udsatte positioner og med særlige behov. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med, eller interesse for, dette område.
Din profil:
Vi lægger vægt på, at du:
- er omsorgsfuld, nærværende og engageret i arbejdet med børn
- kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre
- er åben for faglig udvikling og refleksion
- bidrager positivt til arbejdsmiljøet
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Det ugentlige timetal på de to faste pædagogmedhjælper stillinger er på 37 timers mens den tidsbegrænset pædagogmedhjælper stilling er på 30 timer.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Har opslaget vakt din interesse, og kan du genkende dig selv i beskrivelsen, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder
Claes W. F. Petersen
wcp@aarhus.dk
23 84 47 65
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi beder dig sende en ansøgning, hvor du forholder dig til:
- hvem du er, og din motivation for at søge stillingen
- hvad du kan bidrage med i Eventyrskoven
- eventuel erfaring med arbejdet med børn og/eller børn med særlige behov
Ansøgningsfrist: 26-01-2026
Vi forventer, at afholde samtaler d. 29.01.2026.
Om os
Eventyrskoven er en afdeling i Tranbjerg Dagtilbud, som består af 8 daginstitutioner samt Dagplejen. Vi er en integreret institution med 4 grupper og er normeret til 40 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn.
Tillid er grundlæggende i vores samarbejde. Vi har et vedvarende fokus på arbejdsmiljø og prioriterer et trygt og udviklende arbejdsmiljø for både børn og voksne.
Vores pædagogiske praksis er kendetegnet ved:
- en fast struktur og brug af visuel støtte
- en pædagogisk tilgang med udgangspunkt i NEST, som du vil blive introduceret til
- selvledelse, hvor medarbejdere tager ansvar for den faglige praksis i tæt samarbejde med kolleger
Ledelsesstilen er præget af åbenhed og dialog. Der er planlagt fast forberedelsestid, også for pædagogmedhjælpere, samt faste ugentlige stuemøder.
29718
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere