Fagligt stærk afdelingsleder til myndighedsområdet – Rådgivning og Visitation Voksne
Er du en dygtig leder eller koordinator, som vil være med til at udvikle et vigtigt velfærdsområde? Er du klar til afdelingslederrollen med ansvar for personale, tværgående ledelsesopgaver og faglig udvikling i et stort center? Kan du bidrage til et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og et tæt samarbejde med de øvrige afdelingsledere og medarbejdere?
Vi søger en afdelingsleder i Rådgivning og Visitation Voksne i Aarhus Kommune, Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse til vores Dagafdeling. Afdelingslederen refererer til centerchefen.
I samarbejde med den øvrige ledergruppe er du med til at videreudvikle centeret og støtte op om høj faglighed og en stabil drift i vores myndighedscenter. Dine opgaver som afdelingsleder vil variere og løbende udvikle sig i takt med organisationens behov og dine kompetencer og ønsker.
Din hovedopgave er at sikre den faglige kvalitet og udvikling i afdelingen herunder:
- Give sparring og støtte til medarbejderne i forhold til den faglige tilgang
- Være sparringspartner til den øvrige ledergruppe
- Sammen med den øvrige ledergruppe stå i spidsen for og sætte retningen i din afdeling for faglige udviklingsprojekter i centeret og på tværs af det samlede Voksen Job og Handicap i udviklingen af Fælles formål i MSB og samtidig se ind i Fremtidens MSB
- Være i tæt dialog og samarbejde med de øvrige udfører i MSB i forhold til tilpasning og udvikling af de interne tilbud, herunder sikre vi lykkes med vores flow strategi.
Din profil
- Du er engageret i socialområdet og har solid erfaring herfra
- Du kan understøtte medarbejdernes opgaveløsning og er en ordentlig og ærlig sparringspartner
- Du har en anerkendende og inddragende ledelsesstil og er bevidst om din rolle i organisationen
- Du er analytisk stærk, udviklingsorienteret og kvalitetsbevidst
- Du er god til at formulere klare budskaber på skrift og i tale
- Du handler på de udfordringer og den omskiftelighed, der kan præge området
Dine faglige kompetencer
- Du har stor og bred viden og erfaring på socialområdet, herunder lovgivningen
- Du har lederfaring eller erfaring som koordinator – gerne suppleret med lederuddannelse
- Du er dygtig til at navigere i en politisk kompleksitet og oversætte politiske beslutninger, så det giver mening i de fagprofessionelle miljøer
- Du har overblik, arbejder strategisk og struktureret og er skarp til at prioritere tid og opgaver i en travl hverdag
- Du er god til at skabe og bevare relationer både i afdelingen men også med øvrige samarbejdspartnere
- Du har en god forståelse for sammenkoblingen mellem socialfaglighed og økonomi i myndighedsarbejdet.
Derfor skal du vælge os
Hvis du ønsker dig et job i et fagligt miljø med fokus på god ledelse, en uformel tone og samarbejde, skal du vælge os. Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling og har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats for borgerne.
Du får en chef som sætter tydelige rammer, har høje forventninger og giver plads til selvstændighed og til at udfylde dit eget ledelsesrum.
Dagafdelingen, som du bliver leder for, består af 25 socialrådgivere, som visiterer til mestringsvejledere/bostøtte efter SEL § 85, dagtilbud efter SEL § 103/104, samt ledsagelse efter SEL § 97. Derudover har de flere mindre opgave, såsom socialt frikort og kvinder på krisecentre.
I ledergruppen er vi i alt 7 ledere. Vi lægger vægt på gensidig sparring og fælles ledelsesudvikling. Du bliver en del af et center, hvor vi vægter relationer og sammenhængskraft som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven. Du vil indgå i arbejdet med den strategiske udvikling af centret og være en del af lederne i det samlede Voksne, Job og Handicap, hvor alle ledere mødes regelmæssigt med fokus på udvikling af området.
Vi er i centret optaget af at være en attraktiv og fleksibel arbejdsplads for både medarbejdere og ledere. Der er derfor blandt andet mulighed for hjemmearbejde i op til 2 dage om ugen, hvis opgaverne og kalenderen tillader det.
Du vil få arbejdsplads på Grøndalsvej 1B i Viby J.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid.
Tiltrædelse. 1. november 2025 eller efter aftale.
Hvis du vil vide mere
Ring til centerchef Tina Fendinge på telefon 41 85 62 09, hvis du vil høre mere om jobbet.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 13. oktober 2025.
Vi forventer at holder 1. samtale 17. oktober og 2. samtale 24. oktober.
Om os
Rådgivning og Visitation Voksne er organiseret i seks afdelinger med hver deres afdelingsleder.
I Myndigheden er vi ca. 100 medarbejdere - socialrådgivere, administrative og sundhedsfaglige medarbejdere mv.
På psykiatriområdet arbejder vi med en recoveryorienteret tilgang, mens vi på handicapområdet arbejdes med Fælles faglig fundament og Borgeren ved RORET, som er Aarhus Kommunes tilgang til arbejdet med borgere med handicap.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
13-10-2025
28442
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere