Familiecentret, Aarhus Kommune, søger 2 timeafløsere til dreng på 8 år med ADHD og Autisme bosiddende i Mårslet
Timeafløsning gives til familier i henhold til Barnets Lov § 90, stk. 1, nr. 2. jf. servicelovens § 84, stk. 1. Formålet med timeafløsning er at aflaste forældre til et barn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Dine arbejdsopgaver er derfor samvær, aktiviteter og at understøtte gode oplevelser for barnet, så der frigives et pusterum til forældrene. Din arbejdsplads er derfor på familiens bopæl. Da arbejdet består i relations arbejde forventes det, at du kan se dig selv i jobbet i minimum ét år – gerne længere tid.
For at komme i betragtning til jobbet forventes det, at du sender en ansøgning, hvor du forholder dig til det konkrete job – barnets behov, timeantal og geografisk afstand til arbejdspladsen.
Arbejdstiden:
- Arbejdstiden er op til 52 timer pr. måned, gerne fordelt på 2 timeafløsere. Der arbejdes fra begge forældres hjem i Mårslet og Tranbjerg.
- Timerne er fordelt på:
Mårslet:
3 nattevagter pr. måned fra kl.21.30 til 6.30 (søndag i lige uge, tirsdag i ulige uge og torsdage i ulig uge)
Onsdage i ulige uger fra kl.11.30-17.00
Aftenvagt i ulige uger fra kl.18.30-22.00 (endnu ikke fastlagt dage)
Tranbjerg:
Lørdage i ulige uger fra kl.9.30-13.00
Mandage i lige uger fra kl.17.30 til 20.30
Stillingerne er til besættelse fra d.1/8-26.
Beskrivelse af drengen:
Drengen har ADHD og autisme. Han er 8 år gammel, går i almen skole med intensiv støtte. Han er i trivsel, glad og tillidsfuld. Han er opsøgende – især når man er nysgerrig på hans særinteresser. Ingen udadreagerende adfærd.
Opgaven i dagtimerne er primært, at være sammen med drengen og lege sammen inde eller ude. Nogle dage skal han hentes i skolen (gå-afstand) og nogle gange serverer man frokost for ham.
Drengen er hurtig og han er udfordret på impulskontrol, så man skal holde øje med ham og guide ham.
Nattevagten er en sovende nattevagt, hvor man sover ved siden af ham. Nogle nætter sover han igennem og andre nætter er der typisk 1-3 rolige og kortere opvågninger, hvor opgaven er, at lægge en hånd på ham og sige ”det er nat”
Drengen bor på skift hos forældrene i henholdsvis Mårslet og Tranbjerg.
Forventninger til dig som timeafløser:
- Ansættelse i minimum et år. Du skal kunne se dig selv i jobbet over længere tid, da stabilitet er vigtigt for familien.
- Du har erfaring med at arbejde med børn og har et oprigtigt ønske om at indgå i en betydningsfuld relation med barnet.
- Du er tydelig og nærværende i relationen til barnet.
- Lyst til samvær og aktiviteter med drengen.
Ansættelsesvilkår:
Der er tale om en kommunal ansættelse som timelønnet timeafløser, hvilket betyder, at du skal kunne godkendes af en socialrådgiver fra Team Afløsning, Støtte- og Kontaktpersonsordningen. Der vil i den forbindelse blive indhentet børne- og straffeattest. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende priva straffeattest og anmærkningsfri børneattest.
Timelønnen:
- Normaltimer: 145,97 kroner/time (hverdage indtil kl.17.00)
- Forskudt tjeneste: 31,55 kroner/time (hverdage efter kl.17.00)
- Lørdagstillæg: 38,19 kroner/time (lørdage fra kl.11.00-17.00)
- Weekendtillæg: 69,61 kroner/time (lørdage efter kl.17.00 og søn-helligdage)
NB! Vær opmærksom på, at du selv betaler for befordring til og fra opgaven.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til socialrådgiver Pia Johansen ved Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Århus kommune, på telefon: 89405445
29-06-2026
31431
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere