Familieplejekonsulent til Familiecentret
Brænder du også for at gøre en forskel for anbragte børn og unge? – så er Familieplejen i Aarhus Kommune måske noget for dig.
Familiecentret søger en familieplejekonsulent. Der er tale om en fast stilling på 37 timer/ugen og til besættelse 1. januar 2026.
Om os
Familieplejen er forankret i Familiecentret i Aarhus kommune, hvor vi arbejder tæt sammen med vores myndighedskollegaer. Vi har til huse på Blixens i Brabrand. Vi er delt i to teams:
- Team Rekruttering og Match: Arbejder med rekruttering af nye plejefamilier til anbringelse og støtteophold samt etablering af match imellem barn/ung og plejefamilier. Desuden varetager to anbringelseskonsulenter matchning imellem børn/unge og børne- og ungehjem samt løbende kvalitetssikring af anbringelserne.
- Team Supervision: Arbejder primært med vejledning og supervision af plejefamilier.
Om jobbet
Stillingen er forankret i Team Rekrut og Match. Kerneopgaven er at skabe det gode match imellem barnet eller den unge og plejefamilien. Du vil have et tæt samarbejde med Familiecentrets rådgivere i distrikt- og døgngrupperne om anbringelsen eller støtteophold, både i forhold til match mellem plejefamilie og barn og under opstart af anbringelsen.
Dine primære opgaver vil bestå af:
- At være opsøgende og afdækkende i forhold til nye plejefamilier.
- At aflægge forbesøg hos godkendte plejefamilier.
- At sætte dig ind i barnets behov og udfordringer og ud fra dette, kunne præsentere barnet for plejefamilien og foretage rette match. I denne proces inddrages barnet og forældrene.
- At gennemføre afdækning og mentaliseringsinterview med plejefamilier forud for matchning med barnet.
- At indgå aftaler og kontrakter med plejefamilier.
Der skal forventes en del tjenstlig kørsel, hvorfor kørekort er et krav samt egen bil. Det forventes, at du af og til arbejder uden for normal arbejdstid.
For at lykkes i stillingen forventes det, at du:
- har en grunduddannelse som socialrådgiver/-formidler/pædagog samt relevant efteruddannelse.
- har kendskab til anbringelse af børn og unge i plejefamilie.
- har administrativ flair og it-kundskaber samt gode formuleringsevner.
- har kendskab til Barnets Lov og det professionelle samarbejde omkring et anbragt barn.
- har gode samarbejdsevner og nemt ved at begå dig med mange forskellige samarbejdspartnere.
- tager medansvar for egen læring og kan arbejde selvstændigt og struktureret.
- trives i en hverdag med mange komplekse problemstillinger.
- er udfordrende på eget perspektiv og nysgerrig på andres med afsæt i et mentaliserende udviklingsperspektiv.
Familieplejen tilbyder dig:
- En alsidig og spændende hverdag inden for et fagligt interessant område.
- En arbejdsplads med højt til loftet og plads til humor og forskellighed.
- En arbejdsplads med fokus på den enkelte medarbejders kompetencer.
- Et arbejdsmiljø med ansvarsbevidste kolleger med et højt fagligt niveau og store ambitioner for vores kerneopgaver.
- Et afvekslende, komplekst og kreativt arbejde i samspil med mange samarbejdspartnere.
- Supervision.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Stillingerne vil blive aflønnet efter overenskomst med DS/HK/SL.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Birthe Møller Johansen på telefon 4185 9098 mellem 8.00-13.00.
Ansøgning
Vi glæder os til at læse din ansøgning om, hvorfor du ønsker ansættelse hos os.
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor, for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 18. november kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 25. november 2025.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Birthe Møller Johansen på telefon +4541859098.
Mere om Familieplejen
Familieplejen er en del af Aarhus Kommunes Familiecenter, der har myndighedsansvaret for kommunens indsatser for børn og unge, der har behov for særlig støtte og håndterer både sager på udsatte-området og handicapområdet for familier med børn fra 0-15(18) år.
Familiecentret er en del af driftsområdet Børn, Familier og Fællesskaber (BFF), som ud over Familiecentret består af Børnecentret og Center for Specialiserede Børnetilbud. Vi arbejder tæt sammen inden for driftsområdet for at styrke arbejdet til gavn for børnene og deres familier. Det betyder, at vi prioriterer, udvikler og investerer i faglige initiativer, der sætter barnet først samt understøtter og sikrer børns mulighed for at indgå i læringskontekster og giver adgang til understøttende og meningsfulde fællesskaber. Vi skal understøtte, at alle børn trives og lærer så meget, som de kan og udvise mod til at gå nye veje, både i og uden for organisationen med udgangspunkt i kerneopgaven. Organisatorisk er driftsområdet Børn, Familier, og Fællesskaber placeret i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
18-11-2025
28908
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere