Fysioterapeut på Plejehjemmet Ceres Huset - barselsvikariat
Om jobbet:
En af vores fysioterapeuter går på barsel, og det åbner muligheden for en plads til netop dig på vores dejlige plejehjem.
Vi søger en uddannet fysioterapeut til en tidsbegrænset stilling fra den 1. december 2025 til ca. den 1 . august 2026. Stillingen er på et døgndækket plejehjem, hvorfor enkelte senvagter og/eller weekend/helligdagsarbejde kan forekomme.
Vi er på udkig efter en dygtig fysioterapeut, som vægter relationsarbejde, tværfaglighed og fysioterapeutiske opgaver og træninger højt. Vi prioriterer sammenhængende borgerforløb og kontinuitet, og du vil som fysioterapeut spille en hovedrolle i dagligdagen, hvor du sammen med husets øvrige personale koordinerer og udfører dagens træninger og aktiviteter, vurderer og vejleder i forflytninger og arbejdsstillinger samt bestiller og justerer hjælpemidler.
Vi ser, at du bringer dig selv i spil i det nære samvær gennem træning og de små hverdagsaktiviteter for og med beboerne.
Sammen med beboerne, de pårørende og frivillige, skaber vi et HJEM, hvor det gode liv og trivsel er i højsæde, og vi stræber efter at sikre en meningsfuld hverdag, hvor fokus er rettet mod hver enkelt beboer. Beboernes behov, vaner og ønsker kommer i første række, for det er dem, vi er her for.
Plejehjemmet Ceres Huset er en del af Ældre og Omsorg i distrikt Midt/Øst, og plejehjemmet er centralt beliggende på Ceres Allé 15 i Midtbyen. Vi er et moderne hus fra 2011 med 72 velindrettede plejeboliger, hvor velfærdsteknologi og rehabilitering er en naturlig del af hverdagen. Vores dedikerede medarbejdergruppe består af 69 engagerede medarbejdere, der brænder for at give en god omsorg og gøre en forskel.
Vi arbejder på i fællesskab på at skabe en hjemlig atmosfære samt et godt og meningsfuldt hverdagsliv for husets beboere.
Vi prioriterer på Plejehjemmet Ceres Huset faglig udvikling og kvalitetsarbejde højt i hverdagen gennem triage-møder, borgerkonferencer og faglige undervisningsworkshops. Vi deler vores faglige viden og gode ideer med hinanden, og vi taler åbent og trygt om de ting, der udfordrer.
Vi er et af de ti frisatte plejehjem i Aarhus kommune, og vores ønske med frisættelsen er blandt andet at reducere i hverdagens dokumentation og registreringer. Vi er sammen om at udtænke ideer og udvikle løsninger, som har til formål at frigive tid til vores beboere. Det er vi stolte af, for når vi i fællesskab drømmer og udvikler, så skaber det arbejdsglæde, trivsel og overskud i hverdagen.
Plejehjemmet har to viceforstandere, hvor Signe står for den kliniske del, og Lisbeth varetager den administrative del med vagtplaner. Peter er forstander for hele huset.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Derfor skal du vælge os:
Fordi vi kan tilbyde et spændende og selvstændigt job med mange udfordringer og en stor grad af handlefrihed. En arbejdsplads med:
- Stor arbejdsglæde og trivsel
- Engagerede og positive kollegaer
- Ledelsesmæssigt opbakning og nærvær
- Et tværfagligt miljø med fokus på samarbejde og kompetenceudvikling og med høj kvalitet
- Fælles sparring, vidensdeling og en sund og nysgerrig læringskultur med højt til loftet og mange studerende/elever
- Mulighed for at bringe alle dine kompetencer i spil og udvikle dig både personligt og fagligt
- En hverdag præget af humor, og hvor vi tager fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø
Tøv endelig ikke med at ringe så vi kan høre lidt om dig som menneske, dine erfaringer og kompetencer.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du ligeledes kontakte forstander Peter Laursen på 2920 3676 eller mail lpef@aarhus.dk.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. december 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 15. oktober 2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 21. oktober 2025.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
28560
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere