Fysioterapeut til Folkesundhed Aarhus, MarselisborgCentret
Om jobbet:
Motiveres du af at arbejde med patientrettet rehabilitering i et tværfagligt miljø? Og har du lyst til at bidrage til for vores forløb til borgere med claudicatio intermittens (CI)?
Så skal du søge dette barselsvikariat i Claudicatio-teamet hos Folkesundhed Aarhus på MarselisborgCentret. Teamet består i forvejen af to fysioterapeuter og en klinisk diætist, der i et tæt samarbejde varetager rehabiliteringsforløb til borgere med claudicatio intermittens.
Formålet med jobbet:
I Aarhus Kommune arbejder vi for, at Aarhus skal være en god by for alle. Det betyder også, at vi arbejder for, at borgere med åreforkalkning i benene støttes til at leve den bedst mulige hverdag med claudicatio intermittens. Da en af teamets fysioterapeuter skal på barsel i perioden februar-juni 2026 søger vi en omstillingsdygtig og lærevillig barselsvikar til at indgå i teamet.
Opgaver:
Som terapeut i Claudicatio-teamet vil du bl.a. skulle bidrage til holdtræning, gang-test, patientundervisning og individuelle afklarende samtaler. Vores CI-forløb er en investeringscase som finansieres af Aarhus Kommunes Sundhedsfond og løber frem til 2027. Investeringen skal med superviseret gangtræning til borgere med claudicatio intermittens øge borgernes smertefri gangdistance, sygdomsmestring og livskvalitet. Det kan du læse mere om her: Gangtræning for borgere med åreforsnævring i benene.
Opgaverne vil primært foregå på MarselisborgCentret samt i den omkringliggende park.
Kandidatens profil:
Vi forventer at du som terapeut i CI-teamet:
- er færdiguddannet professionsbachelor i fysioterapi. Det er en fordel med erfaring fra gruppebaserede rehabiliteringsforløb men du må også gerne være nyuddannet
- har erfaring med gruppetræning og gang-test
- finder motivation og inspiration i det praksisnære arbejde med borgerne
- har velfunderede relationelle kompetencer og er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt
- er engageret og selvstændig og kan arbejde både individuelt og i et team
- kan arbejde struktureret og opsamle erfaringer
- er omstillingsparat i forhold til opgaver, rammer og samarbejdsrelationer
- kan se sig selv i Sundhed og Omsorgs ledetråde og Aarhus Kommunes sundhedspolitik.
Derfor skal du vælge os:
Folkesundhed Aarhus på MarselisborgCentret er en dynamisk arbejdsplads, hvor du har rig mulighed for at bruge dig selv fagligt og personligt. Du vil blive en del af en tværfaglig afdeling med 50 engagerede og inspirerende kollegaer, som alle arbejder med sundhedsfremmende og rehabiliterende indsatser til borgere med forskellige kroniske sygdomme. Afdelingen varetager ca. 2500 borgerforløb om året, heraf er 140 borgerforløb forventet at være CI-forløb.
Afdelingen har til huse på Marselisborgcentret, hvor vi bor i hus med Ortopædisk Genoptræningscenter samt Aarhus Kommunes Neurocenter.
Hos os arbejder vi dedikeret i forhold til at gøre en positiv forskel for borgerne i Aarhus Kommune. Samtidig lægger vi stor vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet, og hvor det skal være både trygt og sjovt at gå på arbejde. Folkesundhed Aarhus på Marselisborgcentret er en arbejdsplads med fokus på godt arbejdsmiljø og generelt en ambitiøs, men uhøjtidelig omgangsform.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. februar 2026
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelse på vilkår som selvtilrettelæggende medarbejder. Udgangspunktet for selvtilrettelæggende arbejde er, at arbejdet er placeret på hverdage og i dagtimerne mellem kl. 06.00 og 18.00.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Fysioterapeut, Folkesundhed Aarhus på Marselisborgcentret, Casper Bo Thor, tlf. 41855099
Leder af Folkesundhed Aarhus, MarselisborgCentret, Pi Leth Kiligitto, tlf. 20281960 eller mail: pilk@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 19. november 2025
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 9. december 2025
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
28948
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere