Fysioterapeut, til stilling på Rehabiliteringshøjskolen ved Vikærgården
Om jobbet:
Rehabiliteringshøjskolen er en arbejdsplads, med stor fokus på hverdagsrehabilitering, hvor den enkelte borgers mål, er i centrum.
Rehabiliteringshøjskolen er et tilbud til borgere i Aarhus kommune, hvor vores borgere tilbydes et ophold, der kan vare mellem 2-5 uger. Vi arbejder med udgangspunkt i genoptræningsplan §140 eller genoptræning efter §86 med udgangspunkt i rehabiliterende tilgang.
Du vil blive forløbsansvarlig på kursister ud fra Forløbsmodellen. Den har til formål at skabe ensretning og et fælles sprog i borgers forløb samt sikre borgerne en god overgang mellem enhederne i MSO.
Rehabiliteringshøjskolen har sit navn, ud fra et ønske om, at styrke borgers sociale fællesskab både under og efter forløbet. Vi ser fællesskabet som en vigtig del af borgers rehabilitering.
Personalegruppen er fordelt på to tværfaglige team. Hver team består af en ergoterapeut, en fysioterapeut, en sygeplejerske og to til tre social og sundhedsassistenter.
I huset, prioriterer det tværfaglige personale, at træne aktivitetsbaseret, med fokus på alt fra egenomsorg, køkkentræning, rengøring, indkøb, bus mm. Derudover udbydes der også fysiske hold som bland andet balancetræning og styrketræning. Vi er et tilbud, med plads til 16 borgere.
Den fysioterapeutiske indsats, starter med at identificere borgers egen oplevelse af formåen, og at afklare tidligere og nuværende funktionsniveau. Dette udredes blandt andet ved brug af fysiske test samt afprøvning i hverdagen. Herefter skræddersyes genoptræningsforløbet, ud fra borgers mål.
Monofagligt vil du komme til at indgå i et tæt samarbejde med 1 fysioterapeut her på Rehabiliteringshøjskolen, derudover 4 på udredningsafdelingerne, 3 fysioterapeuter på rehabiliteringsafdelingen. Hver 6. uge har vi monofaglig konference.
Rehabiliteringshøjskolen søger en dygtig og erfaren fysioterapeut til en fast stilling. Stillingen er pr. 1. maj 2026. Der vil være weekendvagter hver 5. uge, samt en fast aftenvagt i ugen, aftenvagten er fra 14-21. Derudover er Rehabiliteringshøjskolen lukket mellem jul og nytår, samt nogle uger i sommeren.
Kandidatens profil:
- Vi søger en social og frisk kollega, der ønsker at være en del af Højskoleånden, hvor det også er vigtigt at kunne samle og understøtte de sociale aktiviteter, bland kursisterne.
- Det vil være en stor fordel, hvis du har kompetencer indenfor det geriatriske/medicinske, samt ortopædkirurgisk område.
- Har lyst til og erfaring med at arbejde i tværfaglige teams.
- Gerne minimum 2 års erfaring som fysioterapeut.
- Kan samarbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere.
- Har en positiv og konstruktiv tilgang til dialog med borger, pårørende, kolleger og andre interessenter.
- Har udviklet både mono- og tværfaglige kompetencer.
- Du arbejder struktureret, er hurtig til at tilegne dig ny viden og er god til at afslutte dine opgaver.
- Du er fleksibel, kan prioritere og bevare overblikket i et hus, fuld af liv.
- Har kendskab til MSO og brug af forløbsmodellen.
Derfor skal du vælge os:
- Hvis du vil være del af en kreativ arbejdsplads, hvor genoptræning kan være alt fra balancehold, styrketræning, køkkentræning til blomsterbinding og spilleaften.
- Vi er en arbejdsplads, hvor Højskolestemningen er i fokus, med hygge og varme.
- Vi arbejder i tværfaglige team omkring borgerne og teamet er kendetegnet ved et højt fagligt vidensniveau, hvor monofagligheden udfordres i en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats.
- Engagerede og dygtige kollegaer hvor humor og grin er værdsat i hverdagen.
- En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor der er plads til nytænkning og kreativitet.
- Gode muligheder for faglig sparring.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. maj 2026
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sinne T. Stenshøj på telefon .
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 15. marts 2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 19. marts 2026.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
30125
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere