Fysioterapeut til Sundhedsenhed Aarhus C
Vil du være en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor borgerens mål er omdrejningspunktet?
I Sundhedsenhed Aarhus C arbejder vi med rehabilitering, genoptræning, forebyggelse og sygepleje for borgere i eget hjem. Hos os bliver du en del af et engageret tværfagligt team bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, SOSU-hjælpere, ressourcekoordinator og leder. Sammen skaber vi sammenhængende forløb med høj faglig kvalitet og fokus på den enkelte borgers ressourcer. Vi kommer rundt på cykel og dækker hele Aarhus Centrum, samt Rosenvang.
Vi søger en fysioterapeut, der bidrager med faglighed, engagement og godt humør. Du trives med både selvstændigt ansvar og tæt tværfagligt samarbejde, og du motiveres af at udvikle rehabiliteringsindsatsen. Har du interesse for eller erfaring med velfærdsteknologiske løsninger, f.eks. virtuel træning, er det en fordel.
Dine primære opgaver
- Være forløbsansvarlig i rehabiliteringsforløb efter ældreloven og serviceloven.
- Planlægge og koordinere tværfaglige borgerforløb med udgangspunkt i borgerens mål.
- Gennemføre fysioterapeutiske undersøgelser og funktionsevnevurderinger.
- Varetage genoptræning efter Sundhedslovens §140 og Servicelovens §86, stk. 1.
- Udrede funktionsevne samt lave sagsbehandling efter §83a og på relevante hjælpemidler.
- Tilrettelægge og gennemføre individuel træning og holdtræning.
- Vurdere, afprøve og tilpasse hjælpemidler.
- Dokumentere og sagsbehandle i CURA.
Vi søger en fysioterapeut, der
- arbejder struktureret og har fokus på kvalitet og borgersikkerhed.
- kommunikerer tydeligt og bidrager til videndeling og faglig udvikling.
- motiveres af at styrke borgernes funktionsevne, selvstændighed og livskvalitet.
- trives i kortere rehabiliteringsforløb med tæt tværfagligt samarbejde.
- tager ansvar og arbejder selvstændigt.
- bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
- har kendskab til – gerne erfaring med – forløbsmodellen og journalsystemet CURA.
- har kørekort og er indstillet på at cykle.
Derfor skal du vælge os
- Hos os får du et job, hvor faglig udvikling, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd.
- I Sundhedsenhed Aarhus C vægter vi et godt arbejdsmiljø, stærke relationer og høj faglighed. Vi tror på, at trivsel og samarbejde er forudsætninger for at skabe de bedste rehabiliteringsforløb for borgerne.
- Du bliver en del af et stærkt terapeutfagligt fællesskab med seks fysioterapeuter og fem ergoterapeuter, hvor vi prioriterer sparring, videndeling og faglig udvikling i hverdagen. Vi hjælper hinanden, deler erfaringer og arbejder tæt sammen om at finde de bedste løsninger for borgerne.
- Vi tilbyder en grundig introduktion, så du får en god start.
- Vi arbejder med velfærdsteknologi og virtuel træning.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sine Lykke på telefon +4541858537.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 24-08-2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 27.08.2026
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
31850
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere