Gammelgaardsskolen søger fagligt fyrtårn i musik
Om jobbet:
Vi søger et fagligt fyrtårn i musik, som sammen med de andre musiklærere kan være med til at videreudvikle vores musikmiljø. Vi har en stærk tradition for musical på 6. årgang, hvor eleverne og en dedikeret lærergruppe arbejder nogle måneder med en forestilling, som bliver vist for alle forældre og børn. Her vil din opgave være at stå for musikken sammen med en anden musiklærer.
I indskolingen og på mellemtrinnet har vi faste fællessamlinger med fællessang, og her vil du kunne sætte dit præg på indholdet.
Til særlige arrangementer som jule- og sommerafslutning samler vi et stort medarbejderband, som får taget til at løfte sig, når vi synger i Aulaen. Vi er spændt på, hvilket instrument, du kan udvide vores band med?
Udover musik indeholder stillingen også undervisning i dansk og kontaktlærerfunktion i en 1. klasse, hvor der er et tæt samarbejde med matematiklærer og klassepædagog samt de andre lærere på årgangen.
Om os
Gammelgaardsskolen er en mangfoldig skole, og vi vægter fællesskab og samarbejde højt i alle sammenhænge. De pædagogiske medarbejdere arbejder alle med fokus på løsning af kerneopgaven: At skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge gennem læring og trivsel, så de har mod på livet.
Gammelgaardsskolen er en skole med stærke kollegiale, sociale fællesskaber, hvor medarbejdere arbejder tæt sammen i årgangs- og klasseteams, og vi har en aktiv personaleforening, der arrangerer aktiviteter for alle.
Din profil:
Vi søger en lærer, som
- er uddannet med linjefag eller lignende kompetencer i musik og dansk.
- sætter elevernes faglige udvikling og trivsel højt.
- har gode relationskompetencer, er stærk i klasserumsledelse og har gode samarbejdsevner.
- har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger og forældre, og som tager ansvar for den gode kommunikation med børn, forældre og kollege
Vi tilbyder
- en folkeskole i god udvikling med 950 elever og 100 medarbejdere.
- et spændende job på en dynamisk og velfungerende skole med et stærkt sammenhold.
- en skole, som vægter teamsamarbejdet samt fælles forberedelse og udvikling højt.
- kompetente, erfarne og udviklingsorienterede kolleger.
- en positiv og engageret forældregruppe.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du er meget velkommen til at aftale et besøg på skolen, inden du sender din ansøgning og kan kontakte:
Susanne Broe Laursen, skoleleder (24 64 84 52)
Niels Dalgaard Jørgensen, pædagogisk leder for 0. og 1. klasse (40 56 71 94)
Anna Margrethe Østergaard, viceskoleleder (20 14 72 03)
Yderligere oplysninger om Gammelgaardsskolen finder du på skolens hjemmeside www.gammelgaardsskolen.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 11. juni 2026 kl. 23.59.
Vi indkalder til ansættelsessamtaler fredag d. 12. juni og afholder samtaler onsdag d. 17. juni fra kl. 15.30.
31058
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere