Holmetræets børnehave søger hjertevarme pædagoger med interesse for at bidrage til et fagligt stærkt miljø
Holmetræet er en integreret institution, med en normering på 30 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn.
Vi søger 2 pædagoger som brænder for det pædagogiske arbejde med børn i alderen 0-6 år, men din hverdag vil foregå i børnehaven. Hvis du drømmer om at bruge din faglighed i et stærkt team, som vægter faglig udvikling højt, så er vores hus noget for dig.
Om jobbet:
Vi søger 2 pædagoger på 37 timer, men hvis du har behov for et andet timetal, er dette ikke en begrænsning, men derimod en dialog som vi er meget åbne for.
Vi søger kollegaer, som har lyst til at være med til at udvikle de bedste rammer for vores børn. Vi arbejder både gruppeopdelt, og på tværs af grupperne. Vi har en høj faglighed, vi har afsat tid til stuemøder og forberedelsestid. Desuden holder vi afdelingsmøder og personalemøder en gang om måneden.
Vores pædagogiske fundament er Low Arousal. Vi tager, som medarbejdere, ansvaret for relationen til børnene og mellem børnene, vi tager ansvaret for aktiviteterne og for at sikre udvikling for det enkelte barn som for gruppen, på en rolig og anerkendende måde. Vi påtager os som medarbejdere, opgaven i at skabe engagement og lyst til deltagelse, og vi lærer børnene om selv- og medbestemmelse.
Om du er nyuddannet eller har meget erfaring er ikke afgørende, derimod er det afgørende at du møder med et engagement og en lyst til dit arbejde, som kan mærkes hos børn, forældre og kollegaer.
Din profil:
Vi søger en pædagog:
- som har lyst til at være en del af et hus, hvor vi hjælper hinanden på tværs af stuerne
- som ser kvalitet i sparring og udvikling i samarbejde med kollegaer
- som arbejder med børn ud fra et ressourceperspektiv.
- som brænder for at sætte børnenes udviklingspotentiale i spil.
- som er faglig velfunderet, ansvarsfuld og initiativrig i den daglige praksis.
- som kommunikerer anerkendende og formår at skabe positive relationer.
- som ser forældrene som medspillere og tager ansvar for den daglige dialog, der bygger bro mellem institution og hjem.
- som har øje for børnenes initiativer og kan understøtte børnenes leg
- som sætter omsorg og nærvær højt, og er i øjenhøjde med børnene.
Derfor skal du vælge os:
- Fordi du bliver en del af en fagligt stærk og mangfoldig personalegruppe, der vil hinanden både fagligt og socialt.
- Fordi du har lyst til at være en del af en kultur, hvor alle byder ind med ideer til udvikling og har en positiv tilgang til forandring.
- Fordi vi er en del af et veldrevet dagtilbud, der med forskellige aktiviteter på tværs, skaber stærkere fællesskaber mellem de enkelte afdelinger – fagligt som socialt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Caroline Lundsgaard Hald på telefon+4523381245.
Du er også meget velkommen til at kontakte mig for en rundvisning i vores hus.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 14-11-2025
Vi forventer, at holde løbende samtaler
28837
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere