Hvad siger du til en hverdag fyldt med perler, papirfly og puslespil – og søde børn naturligvis? Det kan vi tilbyde dig i en stilling som pædagogmedhjælper i DII Flintebakken.
I DII Flintebakken søger vi nemlig pr. 1 november 2025 en frisk pædagogmedhjælper til en stilling på 37 timer i vores vuggestue.
Hvem er vi?
DII Flintebakken er en integreret institution, og vi er vi fordelt i hhv. et vuggestuehus (Gnisten) og et børnehavehus (Engen). Vi er normeret til 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Vi hører til Ellevang Dagtilbud og er beliggende i Vejlby-Risskov.
I DII Flintebakken arbejder vi dagligt ud fra vores tre kerneværdier hverdagslivets læring, samspil/relationer/tilknytning og legens værdi. Dem og hvordan vi arbejder, kan du læse mere om på vores hjemmeside: DII Flintebakken.
Og hvad kan vi så tilbyde dig?
Ud over en masse søde og næsten altid artige børn kan vi tilbyde dig en lærerig hverdag med dygtige og gode kolleger. Du vil blive del af et pædagogisk miljø, hvor vi dyrker vores faglighed, og hvor du gennem praktisk erfaring vil kunne lære en masse inden for pædagogfaget.
Alders-, erfarings- og interessemæssigt spænder vi som personalegruppe bredt – så tøv ikke, kom og vær med, vi har plads til alle!
Hvem er du?
Som pædagogmedhjælper er det vigtigt, at du kan støtte op om vores pædagogiske arbejde i hverdagen. Det vil blandt andet sige, at du:
- er nærværende og omsorgsfuld i din relation med det enkelte barn.
- har lyst til at lege med børnene - både sætte lege i gang og følge børnenes initiativer.
- er imødekommende, udadvendt, glad og positiv.
- er pligtopfyldende, fleksibel og mødestabil.
- tager del i de praktiske opgaver.
- kan være dansksproglig rollemodel.
- evner den daglige kontakt med forældre i forbindelse med aflevering- og afhentning, hvor du fx tager imod beskeder og beretter om barnets dag.
- har lyst til at lære nyt, og kan tag imod/opsøge sparring og vejledning.
I dagtilbuddet har vi desuden lavet en jobbeskrivelse for pædagogmedhjælpere. Her kan du læse, hvad der forventes af dig som pædagogmedhjælper. Som ny pædagogmedhjælper vil du blive introduceret til jobbeskrivelsen i forbindelse med ansættelsesforløbet.
Vi håber at høre fra dig!
Passer ovenstående beskrivelse på dig? I så fald vil vi meget gerne høre fra dig!
Der er ansøgningsfrist den 10. oktober 2025, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43.
Har du nogen spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte leder i DII Flintebakken Malene Petersen Kastbjerg på telefon 21 15 85 78 eller mail mapek@aarhus.dk.
28506
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere