Klinikassistent - Tandplejen Aarhus
Om jobbet:
Vil du være med til at gøre en forskel for tandsundheden blandt byens børn og unge?
Tandplejen Aarhus søger lige nu en dygtig og engageret klinikassistent.
Du bliver en del af et stærkt hold, og sammen med kompetente kolleger arbejder du for at give børn og unge i alle aldre en mulighed for at passe godt på deres tænder resten af livet.
Du bliver tilknyttet et af vores seks lokale distrikter af tandklinikker for børn og unge. Lige nu søger vi klinikassistent til den sydlige del af Aarhus.
Din profil:
- Du er klinikassistent, gerne med nogen erfaring.
- Du mestrer klinikassistentfagets kerneopgaver
- Du er god til at samarbejde, har et godt humør og lyst til at arbejde tæt sammen med Tandplejens andre faggrupper
- Du har sans for at yde høj service til vores mange forskellige patienter og deres pårørende.
Du kan læse hele stillingsbeskrivelsen her:
tandplejenaarhus.dk/jobitandplejen
Derfor skal du vælge os:
- Du ønsker et job med mening, hvor du er med til at gøre en livslang forskel for børn og unge
- På vores børne- og ungeklinikker får du en alsidig hverdag med mulighed for at assistere, passe receptionen og løse selvstændige kliniske opgaver som f.eks. at optage røntgenbilleder, tage aftryk og udføre forebyggelse i praksis
- Du sætter pris på samarbejde: Vi vægter ligeværdig sparring mellem faggrupper højt og spiller hinanden stærke for at hjælpe dem, det hele handler om: vores patienter
- Du kan lide at gå glad hjem fra arbejde: Du kommer til at møde en masse forskellige patienter, som sætter stor pris på din indsats og den hjælp, du kan give dem
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Tiltrædelse efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ved ansættelse i Aarhus Kommune indgår en generel prøvetid på tre måneder.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
På tandplejenaarhus.dk kan du læse mere om Tandplejens klinikker og om de opgaver, vi løser. Du er også meget velkommen til at kontakte tandlæge og distriktsleder Christine Alstrøm, chals@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning inkl. kopi af eksamensbevis og relevante bilag. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: tirsdag 10. juni 2025, kl. 12.00
Samtaler afholdes tirsdag 17. juni 2025
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
Når ordningen om kommunal tandpleje til 18-21-årige er fuldt implementeret i 2026, betjener Tandplejen Aarhus 87.000 børn og unge i alt. Derudover sørger vi for tandpleje til cirka 3.000 voksne med særlige behov. Læs mere om os på tandplejenaarhus.dk
27162
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere