Klubmedarbejder til Klubben Trige-Spørring - UngiAarhus
Vil du være en tydelig og engageret voksen i børn og unges fritidsliv – og brænder du for klubliv, fællesskaber og samskabelse? Så er det måske dig, vi søger til Klubben Trige-Spørring.
Om Klubben Trige-Spørring
Klubben Trige-Spørring er en fritids- og ungdomsklub i UngiAarhus med ca. 90 medlemmer i alderen 10–15 år. Vi har særligt mange børn på 4.–5. årgang og arbejder målrettet på at styrke vores tilbud og fællesskaber for de ældre børn og unge (6+).
Vi er et fast team bestående af tre klubmedarbejdere og en pædagogisk leder. Klubben ligger på Bakkegårdskolen i Trige, hvor vi deler lokaler med skolen og aktuelt er i gang med at skabe mere ungdommelige og indbydende klubrammer.
Vores børne- og ungegruppe er mangfoldig og rummer både ressourcestærke børn og børn i mere udsatte positioner. Derfor prioriterer vi et tæt og forpligtende samarbejde med skole, forældre, foreninger og øvrige samarbejdspartnere.
Vores børne- og ungesyn
I Klubben Trige-Spørring tager vi afsæt i UngiAarhus’ børne- og ungepolitik:
- Alle børn og unge skal have et godt børne- og ungeliv
- Børn og unge gør, hvad de kan – de er ikke problemet, men viser os, hvor der er behov for handling
- Det er de voksnes ansvar at skabe rammer for trivsel, udvikling, læring og dannelse
- Løsningerne findes i fællesskabet – sammen med børnene, de unge og vores samarbejdspartnere
Som klubmedarbejder forventes det, at du kan omsætte dette børne- og ungesyn til professionel pædagogisk praksis i hverdagen.
Om stillingen
Stillingen er en fast stilling på 30 timer ugentligt med opstart i uge 32. Arbejdstiden ligger primært i eftermiddagstimerne. Du skal være indstillet på at arbejde to aftener om ugen samt deltage i enkelte weekendarrangementer og ture i løbet af et skoleår – evt. med overnatning.
Du ansættes på BUPL-overenskomst 60.01 og lønindplaceres efter gældende forhåndsaftale.
Som klubmedarbejder vil du blandt andet arbejde med:
- opbygning af trygge relationer og inkluderende fællesskaber
- planlægning og gennemførelse af aktiviteter i samarbejde med børn og unge
- understøttelse af medbestemmelse og samskabelse
- fælles aktiviteter, arrangementer og events
- tæt teamsamarbejde samt samarbejde med skole, forældre og lokale aktører
Vi søger dig, der:
- har en relevant pædagogisk baggrund og brænder for klublivet
- har stærke relationskompetencer og kan skabe trygge fællesskaber
- tager professionelt ansvar – også når børn og unge mistrives eller udfordrer fællesskabet
- kan se bag om adfærd og handle pædagogisk
- trives med at stå foran større grupper af børn og unge
- arbejder struktureret og bevarer overblik i en varieret hverdag
- er en engageret teamplayer og bidrager aktivt til et godt og sundt arbejdsmiljø
Det er en fordel, hvis du har interesse eller kompetencer inden for udeliv, bevægelse, gaming, musik og/eller sløjd. Kørekort er en fordel, men ikke et krav.
Nyuddannede er meget velkomne – vi sørger for grundig introduktion og løbende sparring.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
- en velfungerende klub med fagligt dygtige og engagerede kolleger
- et stærkt teamsamarbejde og høj social kapital
- stor medindflydelse på opgaveløsningen
- introduktion, støtte og løbende faglig sparring
- mulighed for faglig udvikling gennem netværk i UngiAarhus
- et alsidigt job med en afvekslende hverdag
- en arbejdsplads, hvor det er okay at øve sig, og hvor læring er en fælles opgave
- at blive en del af UngiAarhus – en stor organisation med børn og unge i centrum
Det næste skridt
Vi opfordrer dig til at komme forbi klubben og hilse på. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Felipe på 29 20 39 12 eller februmo@aarhus.dk.
Deadline for indsendelse af ansøgning er fredag d. 12. juni 2026.
Bliver du udvalgt til en samtale, skal du forvente at forberede dig på en case og/eller nogle spørgsmål.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted på Bakkegårdsskolen i Trige torsdag d. 25. juni kl. 9-13.
Læs mere om klubben her: https://ungiaarhus.aarhus.dk/klubber-og-legepladser/klubben-trige-spoerring
31025
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere