Kok / cater / ernæringsassistent/ søges til Viby Skoles kantine
Om jobbet:
Viby Skoles kantine søger en dygtig og serviceminded ernæringsfaglig medarbejder, der brænder for at lave sunde måltider til børn og vil bidrage udvikling af madtilbuddet.
Viby Skole deltager i den nationale forsøgsordning med skolemad, og vi har fra 1. januar 2025 produceret gratis skolemad til ca. 150 børn i udskolingen. Skolemadsordningen er blevet så stor en succes, at vi søger endnu en medarbejder til kantinen i perioden 1. april 2026 eller hurtigst muligt og til udgangen af 2028.
I kantinen er der to medarbejdere ansat, der hver dag laver mad til alle skolens børn. Med skolens deltagelse i forsøgsordningen med skolemad har vi brug for endnu en medarbejder, der kan være med til at øge produktionen, udvikle madtilbuddet med fokus på økologi, de officielle kostråd og mad lavet fra bunden med sæsonens råvarer.
Din profil:
Vi søger en medarbejder, der
- har relevant ernæringsfaglig uddannelse
- har fokus på og er engageret i det sunde måltid, økologi, minimering af madspild og mad som ikke er ultraforarbejdet
- har erfaring fra kantine, produktionskøkken eller lignende
- bidrager til teamsamarbejdet i kantinen og kan arbejde selvstændigt
- er mødestabil, fleksibel og har et godt humør
- har lyst til samarbejde med børnene og de øvrige medarbejdere på skolen
Dine primære opgaver vil være:
- tilberedning af frokostmåltid og øvrige madtilbud både varmt og koldt
- bagning
- indkøb af varer og planlægning af menu
- modtagelse og udpakning af varer
- pakning af mad
- oprydning, opvask og rengøring af køkkenfaciliteter
- samarbejde med børnene og skolens medarbejdere
- pædagogisk flair i samværet med børn
Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:
- Et spændende job i et godt arbejdsmiljø og stolthed for den mad, vi laver
- At du, i samarbejde med skolens ledere og kantinemedarbejdere, skal være med til at præge og sætte rammerne for kantinens udvikling
- En attraktiv arbejdsplads med gode kolleger og skønne børn.
- Gode attraktive arbejdstider, primært på hverdage og i dagtimerne
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. I henhold til Aarhus Kommunes regler, vil der blive indhentet børneattest samt straffeattest.
Stillingen er tidsbegrænset fra 1. april 2026 eller hurtigst muligt til og med 31. december 2028. Arbejdstiden vil være på 33 timer pr. uge. Løntimer svarende til 30 timer, da du kun skal arbejde i 40 uger plus 4 dage.
Der er tale om en opgavebestemt ansættelse på baggrund af skolens deltagelse i forsøgsordningen med national skolemad, der kører frem til udgangen af 2028.
Hvis du vil vide mere:
Er du interesseret i yderligere oplysninger, så ring eller skriv til:
Dorte Jensen, skoleleder 41855193
Ansøgning
Klik på linket ”SØG JOB” for at udfylde og sende din ansøgning. Ansøgningen skal være os i hænde senest klokken 12.00 søndag d. 1. marts 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d. 10. marts 2026. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Viby Skole:
Viby Skole er en attraktiv, moderne og veldrevet folkeskole beliggende ved Viby Torv. Skolen er grundlagt i 1905 og har to spor på de fleste årgange fra børnehaveklasse til og med 9. klasse samt 6 specialklasser. Skolen gennemgik en større renovering i 2018/19 og fremstår tidssvarende.
30136
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere