Køkkenassistent til kantinen på Ravnbakkeskolen
Ravnbakkeskolen i det nordlige Aarhus søger fra 1. august 2026 en medarbejder til en deltidsstilling i kantinen.
Kantinen åbner officielt til august, hvor hele den nyopførte skole åbner. Skolen rummer fra start ca. 420 elever og 50 personaler, men med udsigt til et større elevtal i de kommende år. Kantinens lokaler er store og lyse og indeholder et fuldt udstyret industrikøkken.
Du vil komme til at være med helt fra start i en ny kantine, og kunne være med til at sætte dit præg på dagligdagen. Kantinen skal dagligt servere et frokostmåltid til elever og personale, som spises fælles i kantinen. Ydermere kan der købes et mellemmåltid i elevernes formiddagspause. Kantinens frokostordning er abonnementsbaseret via købekort.
Kantinen vil være præget af en bæredygtig måltidsproduktion med stort fokus på økologi og sæsonbaserede råvarer. Måltidsproduktionen følger desuden Fødevarestyrelsens anbefalinger samt Aarhus Kommunes kostpolitik til skoler.
Du vil komme til at indgå i et lille team i køkkenet, hvor samarbejdet er tæt og præget af et inkluderende køkkenmiljø med plads til fleksibilitet.
Arbejdstiden vil fortrinsvist ligge mellem kl. 6.00 til 14.30 med mulighed for at præge, hvordan timerne tilrettelægges.
Dine arbejdsopgaver
- Produktion af måltider herunder klargøring af råvarer
- Produktion af bagværk
- Ekspedere elever og personale
- Varemodtagelse
- Opvask og rengøring
Din profil
- Du har køkkenerfaring eller har lyst til at oparbejde det
- Du har et godt overblik og trives i et til tider højt tempo
- Du har interesse for mad til børn, økologi og grønne måltider
- Du er kreativ og nysgerrig på bæredygtig måltidsproduktion
- Du er imødekommende og har evnen til at kommunikere med elever og personale
- Du har gode samarbejdsevner, men trives også i at arbejde selvstændigt
- Du har kendskab til hygiejnestandarder i et professionelt køkken eller har mod på at tilegne dig det
- Du er robust og stabil i dit fremmøde
Vi tilbyder
- Et nyt og moderne industrikøkken med gode faciliteter
- En arbejdsplads, hvor du kan være med til at sætte retningen
- Et teamsamarbejde, hvor kollegaskabet vægtes højt
- Et positivt arbejdsmiljø
- Mulighed for faglig og personlig udvikling og sparring
Samtaler forventes afholdt i uge 26
Hvis du vil vide mere
Spørgsmål til stillingen kan rettes til;
Køkkenleder Bibi Lønstrup (42113637) eller skoleleder Jens Mathiasen (21386461)
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Deltid (20-30 timer)
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
31379
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere