KOM OG BLIV VIKAR MED ELLER UDEN FASTE TIMER PÅ BJØRNSHØJ PLEJEHJEM
Om jobbet:
Har du lyst til at gøre en forskel for vores ældre beboere?
Vil du gerne bruge dine kompetencer som sundhedspersonale og sammen med gode kolleger give beboerne et godt hverdagsliv?
Hos os er du ikke alene, vi hjælper hinanden og tænker os selv som ét fælles hus. Vi arbejder rehabiliterende ud fra den enkelte beboers behov, og vi er bevidste om at træde respektfuldt ind i beboernes liv. Plejen hos os er kendetegnet ved at skabe struktur i hverdagen, trygge rammer og forudsigelighed.
Vi gør opmærksom på, at stillingen med faste timer forventes fortrinsvis at være i dagvagt, hver
2. weekend. Tilkaldevikar vil være i både dag- og aftenvagt.
Din profil:
Om du har erfaring, er ikke det væsentligste. Det er vigtigt, at du har lyst til at tilbyde ældre borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser det allerbedste hverdagsliv og at du har lyst til at være en del af en personalegruppe, der løfter i flok.
Er du ikke bange for at undre dig og tage ansvar og bidrager du til, at vi spiller hinanden gode, så er det lige dig, vi mangler i vores team.
Vi udfører pleje og omsorg af høj kvalitet, og vi har fokus på at arbejde med forbedringer.
Som vores nye kollega vil du opleve, at vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle, og mulighed for et godt læringsmiljø. Vi har humor, kreativitet og en positiv tilgang.
Relationer, kommunikation og samarbejde har stor betydning i forhold til arbejdet både med beboerne, de pårørende og kollegaer, derfor vægter vi dette meget højt.
Vi søger en engageret kollega, der har følgende kompetencer:
- Anvender fordomsfri og anerkendende kommunikation i alle relationer
- Vil være med til at give beboerne et aktivt og godt hverdagsliv, hvor dine ideer også er velkomne
- Du er stabil og fleksibel og bidrager til, at vi kan få enderne til at nå sammen
Derfor skal du vælge os:
- Vi ønsker at ansætte dig, der bidrager til det faglige.
- Du bliver en del af en mindre personalegruppe, hvor vi tager hånd om hinanden.
- Vi ser huset som ét fælles hus, hvor alle hjælper alle.
- Vi er ét team, som bruger humoren aktivt i vores dagligdag.
Vi er et hyggeligt plejehjem med 24 plejeboliger
Bjørnshøj er beliggende i Trige, der med sin gårdhave danner rammen og centrum om vores skønne plejehjem. Visionen er, at udeliv er en integreret del af livet på plejehjemmet. Det er et ønske fra beboerne at skabe et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv. Som ny medarbejder vil du opleve et velfungerende plejehjem, hvor du har mulighed for at bidrage med ideer og få et godt og spændende arbejdsliv.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt d. 1. maj 2025 – men også gerne før.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Jesper Bech Østerlev Sambleben på telefon: 41 87 32 11 eller mail jsbo@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 30. april 2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
26449
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere