Kompetence Udviklende Sygeplejerske, Pleje & Rehabilitering Skødstrup, Distrikt Nord, Aarhus Kommune
Har du lyst til at kombinere din sygeplejefaglige tyngde med praksisnær kompetenceudvikling, kvalitetssikring og tværfagligt samarbejde? Så er du måske vores nye kompetenceudviklende (KU) sygeplejerske i Team Skødstrup.
Brænder du faglig udvikling og motiveres du af at lykkes gennem andre?
Vi søger en ny kollega, da vores nuværende KU-sygeplejerske har valgt at gå nye veje i undervisningsfeltet.
Du bliver en del af et stabilt, engageret og fagligt stærkt tværfagligt team, hvor borgeren altid er i centrum.
I Pleje og Rehabilitering arbejder vi målrettet med sammenhængende borgerforløb, hvor indsatsen tager afsæt i borgerens ønsker, behov, ressourcer og potentialer. En forudsætning for dette er, at medarbejderne har de rette kompetencer – og her spiller du en central rolle.
Som KU-sygeplejerske skal du:
Understøtte praksisnær kompetenceudvikling af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og ufaglærte
- Arbejde med følgeskab og sidemandsoplæring hos borgerne.
- Skabe et trygt læringsmiljø, hvor refleksion, nysgerrighed og læring er en naturlig del af hverdagen
- Bidrage til høj faglig kvalitet og borgersikkerhed gennem arbejde med bl.a. audit, UTH og forbedringsindsatser
- Understøtte implementering og fastholdelse af udviklingstiltag i hjemmeplejen
- Arbejde systematisk med struktur, opfølgning og dokumentation
- Du arbejder i et tæt tværfagligt team efter Sundhed og Omsorgs forløbsmodel, de fem ledetråde og gældende rammebeskrivelser.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt med enkelte aftenvagter
Kandidatens profil:
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet sygeplejerske
- Har erfaring med klinisk og kompleks sygepleje, gerne i eget hjem
- Har en stærk faglig identitet og kan arbejde som generalist
- Motiveres af at arbejde rehabiliterende og tværfagligt
- Trives med at udvikle andres kompetencer gennem praksisnær læring og refleksion
- Arbejder struktureret og systematisk og kan bevare overblikket i en varieret hverdag
- Har stærke relationelle og kommunikative kompetencer
- Har mod på forandring og en positiv, løsningsorienteret tilgang
- Erfaring med kvalitets- og forbedringsarbejde, audit, implementering og pædagogisk formidling er en fordel.
Derfor skal du vælge os:
Et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb
En hverdag med høj faglighed, tværfaglighed og indflydelse
Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for kompetenceudvikling og formidling
En stabil og engageret medarbejdergruppe
En arbejdsplads med humor, højt til loftet og stærkt kollegialt fællesskab
Om Pleje og Rehabilitering og Team Skødstrup
Vi varetager sygepleje, pleje, praktisk hjælp, træning og rehabilitering for borgere med både enkle, sammensatte og varige forløb – herunder borgere med kronisk sygdom, multisygdom og terminale forløb.
Vores tilgang er rehabiliterende, tværfaglig og borgercentreret med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og inddragelse af netværk.
I Team Skødstrup mødes vi dagligt i tværfaglige teams og har faste tværfaglige møder samt ugentlige møder i bachelorgruppen, hvor borgere med ændringer i funktionsniveau drøftes.
Teamet består af medhjælpere, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, en borgercentreret ressourcekoordinator, en kompetenceudviklende sygeplejerske og fysioterapeut samt ledelse.
Vi er desuden i netværk med Skæring, Hjortshøj og Risskov.
Vi er et team med højt fagligt niveau, stærkt fællesskab og god humor. Vi løfter i flok, hjælper hinanden – også når hverdagen er travl – og tror på, at ingen står alene.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.03.2026
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Konstitueret Leder Lene R. Rasmussen på tlf. 21169008, lerra@aarhus.dk eller KU terapeut Signe B. Agerbæk tlf. 41858473, abisi@aarhus.dk
Vi vil rigtig gerne vise dig rundt på vores ”base”, så giv os et ring og lav en aftale, så vil vi glæde os til at vise dig rundt.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 22.01.2026
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 26. & 27. januar 2026
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
29538
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere