KONSULENT TIL STRATEGISK UDVIKLING AF ARBEJDSSTYRKEN I BØRN OG UNGE – AARHUS KOMMUNE
Børn og Unge i Aarhus Kommune søger en engageret konsulent til vores stærke team, som arbejder målrettet med tiltrækning, tilknytning og opkvalificering af pædagogisk personale. Vi har rigtig mange spændende indsatser i gang, og dem skal du være med til at implementere.
Målet er at sikre, at Aarhus Kommune har tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. Særligt Børn og Unges dagtilbud står over for aktuelle udfordringer med at tiltrække og uddanne pædagoger og pædagogiske assistenter til at udføre helt centrale kerneopgaver omkring børnene. Vi har bl.a. fokus på, hvordan vi skaber attraktive arbejdspladser med flere timer hos børnene. Stillingen er en fast stilling på 37 timer.
DINE OPGAVER
- Drive og videreudvikle eksisterende og kommende indsatser for tiltrækning, tilknytning og opkvalificering af pædagogisk personale sammen med kollegerne i teamet. Dine opgaver vi særligt relatere sig til regler og initiativer vedrørende pædagogiske assistenter og uddannelse af pædagogiske assistentelever
- Samarbejde tæt med ledere, kolleger, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer
- Formidle initiativer og skabe engagement på tværs af Børn og Unge
- Foretage økonomiopfølgning relateret til uddannelsesopgaven
- Udarbejde ledelsesinformation, beslutningsoplæg og rapporteringer til øverste ledelsesniveau
Betjene rådmand og direktør i form af taleskrivning, notater mv.
HVEM ER VI?
I Børn og Unge er vi ca. 14.000 medarbejdere. Vi har en forvaltning, som understøtter vores ledere i hhv. skole, dagtilbud og klub med at levere god ledelse, indsatser for børn og unge samt sikker drift. Hver dag tager vi hånd om 65.000 børn i dagtilbud, skoler, fritidstilbud, specialskoler samt i sundheds- og tandplejen.
Personaleafdelingen, hvor denne stilling er placeret, er en del af Forvaltningen for Pædagogik, Organisation og Sundhed, der er en stabsfunktion, som understøtter Børn og Unges ledere, herunder også på det politiske niveau.
Du træder ind i en afdeling med et fagligt stærkt og støttende arbejdsmiljø med 18 dygtige kollegaer, hvor åbenhed, sparring og højt humør er hverdagen. Du bliver en del af et team på 4 kolleger, som arbejder med at sikre den fremtidige arbejdskraft i Børn og Unge.
I Personale er vi optagede af at skabe et psykologisk trygt samarbejdsklima med fokus på at være et lærende fællesskab, hvor vi deler det ufærdige, og hvor feedback og faglige input fra kolleger er naturlige og kærkomne ”forstyrrelser” i det daglige samarbejde. Du refererer til kontorchefen for Personale, Birgitte Lykke.
I Børn og Unge samarbejder vi tæt med VIA, SOSU Østjylland, KL og Forhandlingsfælles-skabet, og de faglige organisationer omkring den fælles udfordring vi har i forhold til at få nok uddannet personale til vores daginstitutioner, så vi sikrer, at vi har den rigtige kvalitet i vores tilbud, bæredygtige arbejdspladser og de bedste rammer for læring og trivsel hos børnene.
Vi er optagede af, at flere medarbejdere går op i tid, og at flere medarbejdere får lyst til at blive lidt længere, inden de vælger at gå på pension.
OM DIG
- Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men erfaring med området, herunder regelsæt vedrørende erhvervsuddannelsesområdet er en forudsætning
- Du er fagligt stærk og formidler klart på skrift, såvel som mundtligt
- Du har blik for at omsætte politiske beslutninger og lovmæssige ændringer, og hermed sikre stabil drift og udvikling af indsatserne på området
- Du trives med både selvstændighed og samarbejde, tænker projektorienteret og er ikke bleg for at tage initiativ og gå forrest
- Du kan skabe struktur og overblik, har analytisk sans og erfaring med at omsætte komplekse data, herunder økonomiske nøgletal samt data fra større analyser mv.
- Du navigerer ubesværet i en politisk ledet organisation og har erfaring fra den offentlige sektor eller samarbejdet med uddannelsesinstitutioner
DERFOR SKAL DU VÆLGE OS
- Du får et alsidigt arbejde med stor selvstændighed – og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- Du får en bred kontakt til Børn og Unges enheder og øvrige samarbejdspartnere
- Vi vægter trivsel, godt arbejdsmiljø og humor højt, og du bliver en del af et engageret team med plads til sparring og idéudvikling
LØN OG ANSÆTTELSE
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse pr. 2. november 2026 eller evt. før.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
ANSÆTTELSESPROCES
Ansøgning og bilag skal uploades i Aarhus Kommunes rekrutteringssystem, og skal være Børn og Unge i hænde senest fredag den 4. september 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 15. september 2026 (1. samtalerunde) og den 18. september. 2026 (2. samtalerunde).
Find link til den elektroniske ansøgning på aarhus.dk/job. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
KONTAKT:
Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte kontorchef Birgitte Lykke tlf. 41 86 46 70 / e-mail: biroly@aarhus.dk
31890
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere