Kreativ og naturelskende pædagog søges til mindre børnehave i Risskov
Er du også vild med lasagne over bål, skovture, strandliv og børnelatter? Så mangler vi dig i Børnehaven Svend-Åge i Risskov!
Vi søger en fagligt stærk, robust og anerkendende pædagog til en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt efter nærmere aftale.
Åbent hus
Kom og se vores dejlige hus onsdag d. 6. maj i tidsrummet 17-18.30 - som udgangspunkt uden tilmelding, men vi bliver glade hvis du ringer og siger du at kommer.
Hvem er vi?
Børnehaven Svend-Åge er en lille, selvejende børnehave i Risskov – tæt på både skov og strand.
Vi er 40 børn og 7 voksne (inkl. køkkenmedhjælper og dagtilbudsleder), der hver dag skaber en tryg, hjemlig og levende hverdag i vores hyggelige villa.
Hos os:
- er naturen en fast del af hverdagen (vi har det grønne flag 🌿)
- laver vi bålmad hver fredag (ja – også lasagne! Vi kan lære dig det, hvis det ikke er din spidskompetence.)
- er der plads til både faglighed, spontanitet og skæve idéer
- er samarbejdet tæt – både med kollegaer og forældre.
Om jobbet:
Som pædagog hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor relationer, nærvær og leg er i centrum. Det seneste halve års tid har vi desværre været ramt af sygemeldinger grundet alvorlig sygdom i personalegruppen. Vi har derfor et ekstra stort fokus på igen at skabe rammerne om den stabile, trygge og indholdsrige hverdag for børnene.
Som vores nye pædagog vil din hverdag bl.a. indeholde:
- et stort ansvar for at bidrage til de tryggerammer for børnene
- ansvar for en ugentlig aktivitet
- deltagelse i vores morgen- og eftermiddagscafé
- bålmad og udeliv som en naturlig del af hverdagen
- tæt samarbejde med kollegaer om børnenes trivsel og udvikling.
Du får en varieret hverdag med både faste rammer og plads til at gribe det, der opstår.
Vi kan tilbyde dig:
Børn, der generelt trives og er gode til at se hinanden
- En personalegruppe med højt humør og stærkt sammenhold
- Plads til dine idéer – også de lidt skøre
- Tæt ledelse og høj grad af medbestemmelse
- Engagerede forældre, der er en aktiv del af hverdagen
- En arbejdsplads med fokus på både faglighed og trivsel
Hvem er du:
Du er uddannet pædagog – og vigtigst af alt, vil du børnene. Da vi er et lille sted, er det vigtigt, at vi er fleksible, så vi sammen får hverdagsskemaer, feriekabalen mm. til at gå op. Og så skal du være klar til at ville sætte din erfaring i spil, tage ansvar, gå forrest og være med til at genopbygge de trygge stabile rammer for børnene.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
- arbejder anerkendende og er nærværende i relationen til børnene
- deltager aktivt i leg og kan følge børnenes spor
- er initiativrig og byder ind med idéer
- værdsætter samarbejdet med både kollegaer og forældre
- trives i en hverdag med fleksibilitet og få faste regler
- har lyst til udeliv – også når det regner og er koldt.
- tør bruge dig selv og kan sætte ord på din faglighed
- kan favne alle børn – både dem som naturligt falder ind i børnehavelivet og dem, som har brug for ekstra hjælp.
Derfor skal du vælge os:
Hos os er der højt til loftet – både fagligt og menneskeligt.
Vi tror på:
- at glade børn kræver glade voksne
- at trivsel i personalegruppen er fundamentet for god pædagogik
- at vi udvikler os sammen gennem dialog, feedback og nysgerrighed
Du bliver en del af en kultur, hvor du både kan lære fra dig og lære nyt – og hvor du får reel indflydelse på hverdagen.
Praktisk:
- Ansættelse: 37 timer/uge (eller efter aftale)
- Start: Snarest muligt efter nærmere aftale
- Arbejdssted: Harald Selmers Vej 45, 8240 Risskov
- Løn og vilkår: Efter gældende overenskomst
- Straffe- og børneattest indhentes ifm. endelig ansættelse
Kom og mærk stemningen:
Vi opfordrer dig til at komme forbi og opleve hverdagen hos os, før du søger stillingen.
Kontakt dagtilbudsleder Kim Larsen på tlf. 2384 4726 for spørgsmål eller aftale om besøg.
Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 24-05-2026, men vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at koordinere et besøg og med at sende din ansøgning.
Om os:
I et selvejende dagtilbud er det bestyrelsen, der er arbejdsgiver og har det overordnede ansvar for at vi lever op til dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan, og byrådsbeslutninger. Bestyrelsen har også det overordnede ansvar for at driften og økonomien er i orden.
I det daglige uddelegeres ansvaret til dagtilbudslederen.
Læs mere om os på vores hjemmeside: Børnehaven Svend-Åge (https://boernehaven-svendaage.dk)
30786
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! Vi søger altid inden for disse områder.
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.
Læs mere
OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.
Opret jobagent
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.
Læs mere